
Ugens gæst er Steenen, direkte ud af Studie 2, hvor den udprægede DIY-rapper har været i gang i en lille håndfuld år med at opbygge en platform og en karriere. Benjamin Steen, som han hedder borgerligt, begyndte først at rappe som 26-årige, men da han først kom i gang, så gjorde han det også for alvor. I 2023 udgav han sammen med sine medsammensvorne Dopeman & Lapello intet ringere end 52 sange på 52 uger. Lidt af en feat, som denne ugentligt tilbagevendende podcast kun kan lette på hatten for. Den konsekvente frekvens og dedikation til dogmet har da også fået givet Steenen og hans medrappere en solid platform i undergrunden, hvor tusindvis af folk lytter med hver måned. Det bliver til en snak om consistency, at gøre i stedet for at tænke, hvordan TikTok har formet Steenens come-up og så en virkelig interessant om brugen af AI, som Steenen har anvendt til at producere hele sin seneste, eksperimenterende EP "Robotterne Kommer". En interessant snak om en anden indgangsvinkel til musikskabelsen. Tune in!
Numre i afsnittet:
Ikaros - Steenen [2024]
Pecan Pie - Nine & Dex [2024]
Forblændet af Money - Steenen [2025]