You beast in my breast
meget er vundet blikket er nede tiden sidder i et blad øverst og dingler dit liv? så ægte et område så rent et vandfald så hvidt et ovenlys så ydmygt et ja
tigger om en visdomsrynke der ikke findes den findes ikke jordens rislen i din hule hånd
i dag virker det så ligetil for de sikrede at dyrke tab medregnet regressiv lede i afstivet babykrop æstetisk som var det eksistentielt som handlede det om noget liv fortæret uden angst
det hyper-humane leverer et digt om den druknendes værdighed og håb
åh, at møde hvem som helst til tonerne af rige landes selvmedlidenhed kan gøre dig syg
men du lytter til usynligheden det gør du, ikke?
netop nu i kraftig fart dette intet med retning mod europas hullede rustning en ånd i brystet så ægte et område hvor tiden sidder som et blad øverst og dingler