
Mange børn og unge med autisme oplever, at det er svært at skulle til møde på kommunen. På den anden side af bordet oplever mange socialrådgivere, at de ikke har de nødvendige kompetencer til at opnå en god kontakt og give udviklingsstøtte til unge med autisme. For hvordan inddrager man i højere grad børn og unge med autismediagnoser i myndighedssamtaler? Hvad er en god myndighedssamtale i det hele taget?
Gennem 3 episoder går vi i dybden med myndighedssamtaler og ser nærmere på, hvordan både socialrådgivere og unge med autisme kan få mere ud af møderne. Vi taler med eksperter og deler erfaringer, der kan gøre myndighedssamtalen mere inkluderende, støttende og udviklende for alle parter.
I denne episode stiller vi skarpt på selve myndighedssamtalen. Vi kommer omkring en masse gode input til hvad man skal gøre, og hvad man aldrig må gøre, når man arbejder med unge med autisme. Det er igen vores to eksperter Lena Ringkow Petersen og Pia Jensen som deler ud af deres erfaring.