Home
Categories
EXPLORE
True Crime
Comedy
Society & Culture
Business
Sports
History
Fiction
About Us
Contact Us
Copyright
© 2024 PodJoint
00:00 / 00:00
Sign in

or

Don't have an account?
Sign up
Forgot password
https://is1-ssl.mzstatic.com/image/thumb/Podcasts221/v4/71/45/52/71455248-90bd-6847-d62d-c220b9e78521/mza_11168096378426914543.jpg/600x600bb.jpg
PædTalks
Absalon Podcast
23 episodes
1 month ago
En faglig podcast om pædagogik produceret af Professionshøjskolen Absalon.

Her kan du få indsigt i relevante emner, tendenser og dilemmaer inden for det pædagogiske felt og inspiration til at gøre hverdagen mere berigende for dig selv, dine kollegaer og de børn, unge eller voksne du arbejder med.
Show more...
Education
RSS
All content for PædTalks is the property of Absalon Podcast and is served directly from their servers with no modification, redirects, or rehosting. The podcast is not affiliated with or endorsed by Podjoint in any way.
En faglig podcast om pædagogik produceret af Professionshøjskolen Absalon.

Her kan du få indsigt i relevante emner, tendenser og dilemmaer inden for det pædagogiske felt og inspiration til at gøre hverdagen mere berigende for dig selv, dine kollegaer og de børn, unge eller voksne du arbejder med.
Show more...
Education
Episodes (20/23)
PædTalks
Udendørspædagogik i praksis
I dette afsnit af PædTalks handler det om udendørspædagogik og den særlige betydning, naturen kan have for trivsel, læring og udvikling – særligt hos udsatte borgere.

Hvordan kan vi bruge haver, landbrug, dyr og det nære naturrum som meningsfuld del af den pædagogiske praksis? Og hvad vil det egentlig sige at være i, med og om naturen?

Med i studiet er Carsten Ørting Andersen – socialpædagog i Slagelse Kommune, underviser på videreuddannelsen i Center for Pædagogik på Absalon, privat rådgiver i Grøn Omsorg og forperson i Green Care-netværket. Han deler sine erfaringer og refleksioner over, hvad der optager fagpersoner, hvor potentialerne er – og hvad vi som pædagoger kan blive endnu skarpere til, når vi tager naturen med i vores faglighed.

Vært er Michel Winckler, specialkonsulent i Absalon.
Show more...
1 month ago
31 minutes

PædTalks
Trivsel er en kunst
Deltagelse i aktiviteter med bl.a. musik og billedkunst kan noget helt særligt i forhold til børn og unge i udsatte positioner, feks. dem med diagnoser som autisme og ADHD. 

I denne podcast fortæller Jimmie Nolsøe, konsulent i Furesø Kommune, og Mikkel Snorre Wilms Boysen, docent og Ph.d. i Center for Pædagogik, om det nye kursus "Trivsel er en kunst", der har fokus på at udbrede hands-on viden om dette vigtige felt og udvikle praksisnære pædagogiske tilgange. 

Kurset bygger på netværket "Trivsel er en kunst", som består af repræsentanter fra kulturskoler, professionshøjskoler og universiteter, der igennem en årrække har arbejdet intenst med kunstpædagogiske metoder tilpasset børn og unge i udsatte positioner på tværs af specialklasser, musik- og kulturskoler og SFO/klub.
Show more...
9 months ago
7 minutes

PædTalks
Formidlingsartikel - Pædagogstuderende som intraprenørielle spildesignere
I dette særlige afsnit af PædTalks dykker vi ned i et nyt format – en formidlingsartikel, oplæst som podcast.

Artiklen er indtalt af Mathilde Baltzer Marlet, adjunkt ved Center for Pædagogik, der sammen med kollegerne Mads Algreen Brønsted og Frederik Zeuthen er medforfatter til artiklen. Artiklen præsenterer refleksioner fra projektet “Intraprenant spildesign”, som handler om, hvordan pædagogstuderende kan tænke innovativt og designe læringsspil til børn i dagtilbud.

Hvordan skaber man egentlig læringsspil, der både engagerer børn og understøtter deres udvikling? Og hvordan kan pædagogstuderende klædes på til at arbejde med innovation og intraprenørskab i praksis?

Gennem projektet, som var finansieret af Fonden for Entreprenørskab, blev gennemført på Professionshøjskolen Absalon, har pædagogstuderende arbejdet med at udvikle spil i samarbejde med børn og pædagoger i daginstitutioner. Undervejs har de skullet overvinde både psykologiske barrierer og udforske nye måder at tænke på – blandt andet ved at lade sig inspirere af bottom-up-tilgange og inkrementel innovation. 

I podcasten kan du høre om, hvad der sker, når kreativitet og innovation mødes i det pædagogiske felt, og hvordan man kan styrke en kultur, hvor pædagogstuderende får mod på at omsætte gode idéer til praksis. Du får også konkrete eksempler på spiludvikling og gode råd til, hvordan du selv kan arbejde innovativt med spilbaseret læring i dagtilbud.

Er du nysgerrig på, hvordan vi kan nytænke pædagoguddannelsen og skabe endnu bedre rammer for leg og læring? Så lyt med til denne spændende episode af PædTalks!
Show more...
10 months ago
15 minutes

PædTalks
Praktikstedet som meduddanner
Praktik udgør på papiret en tredjedel af hele pædagoguddannelsen.
Det er i praktikperioderne, at de studerende tilegner sig viden og færdigheder fra praksis.
Det er her, de får formet deres professionsidentitet og professionelle dømmekraft.
Det er her, de for alvor møder virkeligheden og mærker, hvordan det er at være pædagog.
Men det er også stadig tænkt som et læringsrum – et sted, hvor der skal være plads til nysgerrighed, afprøvning og refleksion.
Derfor er praktikstedernes opgave både kompleks og ekstremt vigtig.Som med alt andet er der ting, som fungerer rigtig godt, og ting, hvor der er forbedringspotentialer.Det er de ting, du kan blive klogere på i dette afsnit af PædTalks, hvor emnet er "Praktikstedet som meduddanner".

Bag mikrofonerne har vi denne gang:
  • Katrine Lind Greiner, lektor og praktikkoordinator i Absalon
og
  • Dorte Mikkelsen, uddannelsesansvarlig konsulent i Holbæk Kommune.
Vært er Michel Winckler, kommunikationskonsulent i Absalon.
Show more...
11 months ago
37 minutes

PædTalks
Den gode praktik set gennem studerendes øjne
Praktikken er central i pædagogernes uddannelse, og ikke to praktiksteder er ens. Men hvad er en god praktik og et godt praktiksted egentlig set med de studerendes øjne?

PædTalks har denne gang inviteret tre studerende i studiet der fortæller om deres erfaringer med at være i praktik, hvad der fungerer godt – og hvad der måske bør kigges lidt nærmere på.

De studerende er:
Freddi Andersen, der specialiserer sig inden for skole-fritid og er 2,5 år inde i uddannelsen.
Ida Bohne Hansen, der specialiserer sig i dagtilbud og har læst på uddannelsen i tre år.
Kim Mathilde Emmelie Jensen, der går på social-special-linjen og har læst i 2,5 år.

Det er specialkonsulent ved Absalon, Michel Bech Winckler, der styrer samtalen.
Show more...
1 year ago
42 minutes

PædTalks
Praktikvejledernes rolle
I dette afsnit af PædTalks stiller vi skarpt på praktikvejledernes rolle, når pædagogstuderende er i praktik.

For vejlederens rolle er helt central, når det handler om at etablere et dynamisk læringsmiljø, hvor refleksion er i centrum.

I studiet er Naia Hawes, der er adjunkt på Center for Pædagogik på Absalon og underviser på praktikvejlederuddannelsen.

Hun har selskab af Belinda Patricia Ørnegaard Hartig, der er pædagog og praktikvejleder ved en specialinstitution for mennesker med PWS i Næstved, samt Trine Bech Nielsen, der er pædagog og praktikvejleder på en daginstitution i Holbæk. De har begge uddannet sig til praktikvejledere ved at gennemføre diplommodulet Praktikvejleder på Absalon.

Det er Michel Bech Winckler, specialkonsulent i Absalons kommunikationsafdeling, der stiller spørgsmålene og faciliterer samtalen.
Show more...
1 year ago
39 minutes

PædTalks
Ældrepædagogik - Pædagoger i aktivitetstilbud
Hvad er det for et menneske, der er foran mig, og hvad er det for en historie, vi sammen kan arbejde med?

Det er bare nogle af de spørgsmål, som pædagoger er gode til at stille sig selv, og derfor kan de i høj grad sætte deres faglighed i spil i aktivitetstilbud indenfor ældreområdet.

Det er en af konklusionerne i forskningsprojektet “Pædagogfaglighed på ældreområdet”, som forskere fra Center for Pædagogik på Absalon har lavet.

I denne udgave af PædTalks er forskerne i studiet til en samtale om pædagogernes rolle på aktivitetsområdet, og hvilke udfordringer de især støder på.

Forskerne er Randi Andersen, projektleder, lektor og ph.d., Marianne Brodersen, lektor og ph.d., og Thomas Bille, lektor og ph.d., alle tre fra Center for Pædagogik på Absalon.

Vært er Michel Winckler fra Absalons kommunikationsafdeling.

Link til casesamlingen 'Pædagoger på ældreområdet': https://www.ucviden.dk/ws/portalfiles/portal/166433972/p_dagoger_p_ldreomr_det_et_casebaseret_undervisningsmateriale_ebook.pdf
Show more...
2 years ago
22 minutes

PædTalks
Ældrepædagogik - Pædagoger i hjemmeplejen
Pædagoger, der er ansat i hjemmeplejen, oplever ofte, at rammerne er den helt store udfordring. For hvis de skal bruge deres pædagogiske faglighed og skabe relationer, så kan det ikke altid klares på et besøg, der er rammesat til 12 minutter.

Det er et af resultaterne fra forskningsprojektet “Pædagogfaglighed på ældreområdet”, som forskere fra Absalon har lavet.

Denne udgave af PædTalks handler om udfordringer og løsninger i pædagogers arbejde i hjemmeplejen, og i studiet er Randi Andersen, projektleder, lektor og ph.d., Marianne Brodersen, lektor og ph.d., og Thomas Bille, lektor og ph.d., alle tre fra Center for Pædagogik på Absalon.

Vært er Michel Winckler fra Absalons kommunikationsafdeling.

Link til casesamlingen 'Pædagoger på ældreområdet': https://www.ucviden.dk/ws/portalfiles/portal/166433972/p_dagoger_p_ldreomr_det_et_casebaseret_undervisningsmateriale_ebook.pdf
Show more...
2 years ago
21 minutes

PædTalks
Ældrepædagogik - Pædagoger på plejecentre
Pædagoger har en anden tilgang til arbejdet på plejecentre end deres kollegaer, og især begrebet tid spiller en stor rolle.

For at blive klogere på hvordan pædagogerne egentlig bidrager med deres faglighed i arbejdet med de ældre - og for at finde ud af de største udfordringer, de møder - har forskere fra Center for Pædagogik på Absalon dykket ned i området.

Det er der blandt andet kommet en casesamling ud af, der skal bruges til undervisning og efter-videreuddannelse af pædagoger.

I denne udgave af PædTalks er projektets tre forskere i studiet: Randi Andersen, projektleder, lektor og ph.d., Marianne Brodersen, lektor og ph.d., og Thomas Bille, lektor og ph.d., alle tre fra Center for Pædagogik på Absalon.

Vært er Michel Winckler fra Absalons kommunikationsafdeling.

Link til casesamlingen 'Pædagoger på ældreområdet': https://www.ucviden.dk/ws/portalfiles/portal/166433972/p_dagoger_p_ldreomr_det_et_casebaseret_undervisningsmateriale_ebook.pdf
Show more...
2 years ago
23 minutes

PædTalks
Ældrepædagogik
Der ansættes flere og flere pædagoger på ældreområdet, men der mangler i høj grad viden om, hvordan de på den bedst mulige måde kan bringe deres faglighed i spil.

Nu har forskere fra Center for Pædagogik på Absalon gennem netværksmøder med pædagoger på ældreområdet, feltarbejde og interviews sat fokus på området og blandt andet udgivet en casesamling, der skal bruges til undervisning og efter-videreuddannelse af pædagoger.

I denne udgave af PædTalks er projektets tre forskere i studiet, hvor de fortæller om, hvilke udfordringer pædagogerne står overfor på ældreområdet - og hvordan de især kan sætte deres faglighed i spil.

Gæsterne er Randi Andersen, projektleder, lektor og ph.d., Marianne Brodersen, lektor og ph.d., og Thomas Bille, lektor og ph.d., alle tre fra Center for Pædagogik på Absalon.

Vært i dette afsnit er Michel Winckler fra Absalons kommunikationsafdeling.

Link til casesamlingen 'Pædagoger på ældreområdet': https://www.ucviden.dk/ws/portalfiles/portal/166433972/p_dagoger_p_ldreomr_det_et_casebaseret_undervisningsmateriale_ebook.pdf
Show more...
2 years ago
27 minutes

PædTalks
Kunst, kultur og pædagogik - Hvorfor bør daginstitutioner gå på museet med børn?
I denne podcast taler Formidlingsinspektør Jesse-Lee Costa Dollerup fra Museum Vestsjælland og Ph.d. & Lektor Martin Hoffmann om, hvorfor pædagoger skal gå på museum med børn. I podcasten trækker begge på flere års erfaring med, at tage børn og pædagoger på museum gennem et samarbejde mellem Museum Vestsjælland og Professionshøjskolen Absalon.

I podcasten får du konkrete tips og ideer til hvordan, at du som pædagog konkret kan gøre det og hvad du skal være opmærksom på når du tager børn med på museum.


Medvirkende: Martin Hoffmann, Ph.d. & Lektor Absalon, og Jesse-Lee Costa Dollerup, Formidlingsinspektør på Museum Vestsjælland.
Show more...
2 years ago
28 minutes

PædTalks
Pædagogisk entreprenørskab - Hvordan kan genbrugsmaterialer forvandles til leg og kreativitet?
I denne podcast taler Karen Sieling og Mikkel Snorre Wilms Boysen sammen om FriRUM Lab, som er en socialøkonomisk virksomhed, Karen har startet. I FriRUM Lab kommer alle typer af målgrupper og udfolder sig kreativt med genbrugsmaterialer i alle former og farver.

I podacasten fortæller Karen om hendes pædagogiske visioner og intentioner med FriRUM Lab og hvad der driver hende som pædagogisk entreprenør.

I denne podcast medvirker Karen Sieling, ejer af FriRUM Lab og Mikkel Snorre Wilms Boysen, Docent Absalon.
Show more...
2 years ago
26 minutes

PædTalks
Kunst, kultur og pædagogik - Hvorfor skal pædagoger og kunstnere samarbejde om børns møde med kunst og kultur?
I denne podcast taler Teamleder Kathrine Serner fra Holbæk Kulturskole og Ph.d. & Lektor Martin Hoffmann fra Professionshøjskolen Absalon om, hvorfor pædagoger og kunstnere skal samarbejde om børns møde med kunst og kultur. I samtalen trækker begge på erfaringerne fra projektet ”Børnekulturstafetten” i Holbæk og Odsherred kommune og hvor der har været positive erfaringer med tværfagligt samarbejde mellem de to faggrupper.

Medvirkende: Martin Hoffmann, Ph.d. & Lektor Absalon og Kathrine Serner, Teamleder og projektleder på Kulturskolen i Holbæk.

Podcasten er rettet mod pædagoger, pædagogstuderende og kunstnere samt undervisere på pædagog- og læreruddannelsen
Show more...
2 years ago
27 minutes

PædTalks
Pædagogisk entreprenørskab - Hvordan kan pædagogik, rap og beats kombineres i et musikfællesskab?
I denne podcast taler Charlie Kongsø og Mikkel Snorre Wilms Boysen sammen om, hvordan Charlie har formået at opbygge musikalske børne- og ungefællesskaber i en fritidspædagogisk kontekst og hvordan Charlie har koblet egne kunsteriske ambitioner med pædagogiske intentioner, fx via den socioøkonomiske virksomhed KompLX Records.

I denne podcast medvirker: Charlie Kongsø, Pædagog Poplen, medejer af det socioøkonomiske pladselskab KompLX Records.
Show more...
2 years ago
23 minutes

PædTalks
Sciencepædagogik
Med science kan pædagoger i daginstitutioner åbne for en helt ny tilgang til, hvordan børnene oplever verden. Men det kræver, at pædagogerne tør lægge de fastlagte skemaer på hylden for en tid, og kaste sig ud i de åbne spørgsmål – uden nødvendigvis selv at kende svaret.

Det er et af temaerne, som tages op i denne uges udgave af PædTalks, hvor emnet er sciencepædagogik.

Værten er specialkonsulent Michel Bech Winckler, og han taler med lektor Annika Foxby og adjunkt Rikke Klith Jensen, begge fra pædagoguddannelsen på Absalon. Med i studiet er også Carina Olsen, der er pædagog ved naturbørnehaven Bangsebrohuset i Guldborgsund Kommune.
Show more...
3 years ago
26 minutes

PædTalks
Fællesskaber og skabertrang
Hvordan kan man fremme fællesskaber i pædagogisk praksis?

Det er temaet i denne udgave af PædTalks, hvor chefkonsulent Gitte Riis taler med Mikkel Snorre Wilms Boysen, der er docent ved Center for Pædagogik på Absalon.

Han fortæller blandt andet om sine studier af Klub Roskilde Øst, der har stor succes med at bruge musik som omdrejningspunkt for at skabe fællesskaber – og om hvad der skal til for gøre børn og unge til medskabere af fællesskaberne.
Show more...
3 years ago
17 minutes

PædTalks
Neuropædagogisk tilgang i arbejdet med børn
Hvis man som pædagog forstår, hvordan hjernen og sanserne fungerer og udvikler sig hos børn, så kan man målrette sit pædagogiske arbejde og sætte fokus på børns forudsætninger og vilkår for udvikling og læring.

Det er den neuropædagogiske tilgang i det pædagogiske arbejde med børn i dagtilbud, som PædTalks i dette afsnit stiller skarpt på.

For med neuropædagogikken, som en del af sin pædagogiske værktøjskasse, kan man på en ny og helhedsorienteret måde sætte fokus på både barnets læring, udvikling og dannelse.

Bag mikrofonen sidder Gitte Riis, der er chefkonsulent ved Center for Pædagogik på Absalon, og hun taler med Eeva Laine Jakobsen og Kristina Wacherhausen. De er begge adjunkter og undervisere på uddannelser i Center for Pædagogik, og de har begge ekspertviden og stor erfaring i arbejdet med neuropædagogik.
Show more...
4 years ago
22 minutes

PædTalks
Magiske lege- og læringsmiljøer
Æstetik og magi hænger nøje sammen, og begge dele er med til at styrke børnenes leg og læring i daginstitutionerne.

Men hvordan sikrer man, at rummene i institutionen bliver indrettet på den rigtige måde, så de stimulerer både børn og pædagoger ?

I denne udgave af Absalons podcast PædTalks taler chefkonsulent Gitte Riis om de magiske læringsmiljøer med Pia Beier, chefkonsulent hos Absalon, og med Louise Friis, der er en del af firmaet Friis & Clemme.

Pia Beier arbejder især med kvalitet i de fysiske læringsmiljøer, og Louise Friis arbejder i sin virksomhed med at skabe magiske rum og gode læringsmiljøer i daginstitutioner.
Show more...
4 years ago
18 minutes

PædTalks
Pædagogiske konsulenter
I kommuner og regioner er der lige nu en bevægelse fra central til decentral styring, og her indtager ikke mindst de pædagogiske konsulenter en nøglerolle.

I denne uges udgave af Pædtalks taler Gitte Riis med Pia Beier, begge chefkonsulenter i Center for Pædagogik på Absalon, om de pædagogiske konsulenters rolle – og om de dilemmaer og udfordringer, der ligger i deres arbejde.
Show more...
4 years ago
14 minutes

PædTalks
Samarbejde med pårørende
Det er to forskellige udgangspunkter, der møder hinanden, når fagprofessionelle og pårørende skal samarbejde om et barn, en ung eller en borger på for eksempel en døgninstitution:

De pårørende kommer som følelsesmæssigt engagerede, mens de fagprofessionelle repræsenterer systemet og umiddelbart navigerer ud fra regler og pædagogik – og det kan potentielt skabe konflikter.

I dette afsnit af PædTalks, fortæller Karen Egelund, der er lektor ved Center for Pædagogik på Absalon, om erfaringer med samarbejdet mellem pårørende og fagprofessionelle, hvilke dilemmaer og udfordringer, der er, og hvordan det gode pårørendesamarbejde kan hjælpes på vej.
Show more...
4 years ago
17 minutes

PædTalks
En faglig podcast om pædagogik produceret af Professionshøjskolen Absalon.

Her kan du få indsigt i relevante emner, tendenser og dilemmaer inden for det pædagogiske felt og inspiration til at gøre hverdagen mere berigende for dig selv, dine kollegaer og de børn, unge eller voksne du arbejder med.