Home
Categories
EXPLORE
True Crime
Comedy
Society & Culture
Business
Sports
History
Fiction
About Us
Contact Us
Copyright
© 2024 PodJoint
00:00 / 00:00
Sign in

or

Don't have an account?
Sign up
Forgot password
https://is1-ssl.mzstatic.com/image/thumb/Podcasts122/v4/83/34/6f/83346f2d-23d8-0bb8-c221-482028c09b59/mza_5675992661139549185.jpg/600x600bb.jpg
På indersiden
Louise Luckow
23 episodes
9 months ago
På indersiden er en podcast der tager fat i alt det der foregår på indersiden, og giver dig muligheden for at blive spejlet og få værktøjer til at skabe mere ro på din inderside.

Du kan finde mig på instagram her: https://www.instagram.com/louise.luckow/
Show more...
Mental Health
Health & Fitness
RSS
All content for På indersiden is the property of Louise Luckow and is served directly from their servers with no modification, redirects, or rehosting. The podcast is not affiliated with or endorsed by Podjoint in any way.
På indersiden er en podcast der tager fat i alt det der foregår på indersiden, og giver dig muligheden for at blive spejlet og få værktøjer til at skabe mere ro på din inderside.

Du kan finde mig på instagram her: https://www.instagram.com/louise.luckow/
Show more...
Mental Health
Health & Fitness
Episodes (20/23)
På indersiden
Amanda Bodenhoff - Om at vælge en lidt anden vej i livet end den klassiske
Måske kender du Amanda, eller måske har du hørt hendes efternavn før? Amanda Bodenhoff arbejder bl.a. sammen med sin familie i familiebageriet Bodenhoff Bageri. Men derudover laver hun også mange andre ting.

Det klassiske 8-16 arbejdsliv holder ikke for Amanda. Hun har brug for mere adspredelse, og hun har brug for jævntlig at føle fornyelse, skabe nye ting og holder begejstringen højt i sit liv, og det sker altså ikke gennem en alt for triviel hverdag, kan hun afsløre.

Hør Amandas historie om hvordan hun har valgt en lidt anden rute end normen, og hvorfor det er vigtigt for hende at skabe sin egen vej.

Find Amanda på instagram HER

Du kan finde mig på instagram HER
Show more...
2 years ago
49 minutes

På indersiden
"Skal jeg droppe ud af mit studie?" Med Helena Witt
Det kan være et rigtig svært valg at droppe ud af sit studie. Hvad vil min omverden tænke? Det kan føles som et nederlag. Burde jeg ikke bare holde ud og gennemføre?

Når tvivlen fylder, og man kan mærke at man ikke er glad i sit studie og i virkeligheden går med andre drømme, så kan det ende med at være enormt opslidende at skulle fortsætte.

Nervøsiteten for at træffe et valg som kan have store konsekvenser på vores liv, er helt naturlig. Og er det egentlig ikke også mest fornuftigt at fuldføre studiet, så jeg har noget at falde tilbage på?

Og kan jeg virkelig godt tillade mig at gå efter det der føles sjovt og nemt, må man det?

I dette afsnit fortæller Helena Witt om hele sin egen beslutningsproces om at droppe ud af sit studie og i stedet gå med det der føltes sjovt og nemt; jobbet som content creator og influencer.

Helenas Instagram profil
Show more...
2 years ago
1 hour

På indersiden
Er livet som digital nomade drømmen?
Vi opsagde vores lejlighed, solgte alle vores ting og rejste ud i verden på ubestemt tid. Vi tog vores virksomheder med under armen og levede som digitale nomader på Bali, i Australien, Thailand, Malaysia og Japan.

10 måneder efter vendte vi retur til Danmark, hvor vi nu er flyttet ind i en ny lejlighed i København.

Lyt med og hør vores oplevelser med livet som digitale nomader. Hvordan tager man sådan en beslutning? Hvordan gør man med økonomien til det? Hvorfor kom vi hjem igen? Og tager vi mon af sted igen?

Følg vores instagram og se highlights fra vores rejse og følg med i vores liv.

Og følg vores TikTok profil for at se alle vores videoer fra rejsen og følge med i vores liv og rejser fremadrettet.
Show more...
2 years ago
1 hour 11 minutes

På indersiden
Styrk din selvtillid gennem boksetræning - Med Sune Csonka fra Belas Boxing
Sune har skabt en bokseklub kun for kvinder. Et trygt rum, hvor kvinder kan komme og dyrke boksetræning i et stærkt fællesskab. Boksetræning har for mig selv helt personligt været en vej til heling og større selvværd. At mærke min indre ild komme frem, at få vreden i spil og lade den udtrykke sig trygt gennem powerfulde slag på en boksepude er meget forløsende. På samme måde kan boksetræning give dig en større selvtillid, og en stærkere oplevelse af at du godt må tage din plads ude i verden.

I dette afsnit har jeg besøgt Sune i hans boksestudio Belas Boxing, og haft en snak om hans mission med at skabe en bokseklub for kvinder, og hvad kvinderne der går i hans bokseklub får ud af boksetræningen.

Hop ind på instagram og få et sneak peak af den høje energi der er i Belas Boxing: https://www.instagram.com/belasboxing/
Show more...
2 years ago
48 minutes

På indersiden
Hvordan Feng Shui kan give dit liv bedre energi - Med Rebekkah Leve
Feng Shui handler om meget mere end indretning. Vi kan bruge Feng Shui som redskab til at påvirke energien vi omgiver os med. Søger du eksempelvis at møde en kæreste, så kan måden du indretter dig i livet være afgørende for om du selv blokerer for at invitere kærligheden ind i dit liv.

Eller ønsker du en bedre økonomi, så er det ikke ligegyldigt hvad du har i dit hjem.

Og måske kender du også de der skabe som vi bare hader at åbne, fordi de roder med alle de ting vi ikke rigtig ved hvad vi skal med? At have ting liggende som vi ikke tager stilling til, kan betyde at vi holder os selv fastlåst.

Lyt med og hør hvordan du kan bruge Feng Shui som en vej til at rydde op i din energi og skabe en god energi og mere flow i dit liv.

Du finder Rebekkahs hjemmeside her: https://rebekkahleve.dk/

Du kan finde mig på instagram her: https://www.instagram.com/louise.luckow/
Show more...
2 years ago
56 minutes

På indersiden
Seksuel skam kan stamme fra da du var helt lille - Med Ditte Winkel
Hvordan vi som børn bliver støttet i at være nysgerrige på vores krop og dens sanser, er afgørende for det forhold vi har til vores seksuelle oplevelse med vores egen krop, som voksne. Er vi ikke blevet støttet tilstrækkeligt, kan det betyde at vi som voksne har en skam omkring vores seksuelle fornemmelser i kroppen, eller en følelse af forkerthed og oplevelsen af at måtte skjule vores lyster.

Som forældre er der gode råd at hente i forhold til hvordan vi kan støtte vores børns nysgerrighed på deres kroppe, og samtidig råd til hvordan vi kan arbejde med den akavethed, som vi føler i os selv når vores børn pludselig bliver enormt nysgerrige på områder af deres krop, som vi voksne ofte forbinder med noget seksuelt.

Og har du ikke børn, så er der indsigter at få i forhold til at forstå hvor din egen skam er opstået, og at du slet ikke er forkert og at der er en vej frem i forhold til at arbejde med en større frigørelse, i dit forhold til de seksuelle fornemmelser og lyster, som du mærker i kroppen.

Alt det snakker jeg om med parterapeut og sexolog Ditte Winkel.

Du kan finde Ditte Winkel på instagram her: https://www.instagram.com/dittewinkel/

Og du kan finde mig på instagram her: https://www.instagram.com/louise.luckow/
Show more...
2 years ago
1 hour

På indersiden
Hvordan etablerer og holder vi gode vaner? Med Ninni Kjær
Vaner er et essentielt element i kvaliteten af vores liv. Og mange af os ønsker at give os selv de bedste vaner i hverdagen, men oplever ofte at det er svært at etablere nye gode vaner, eller at det er svært at vedligeholde dem på den lange bane. Derfor har jeg inviteret vane-ekspert Ninni Kjær i studiet til en snak om hvordan vi med de bedste redskaber kan sige farvel til de gamle vaner, etablere de nye og aller vigtigst; hvordan vi også vedligholder dem. Lyt med og få fornyet inspiration og gode råd til omlægningen af dine vaner.

Lydbogs anbefaling fra afsnittet: "Atom Vaner" af James Clear. Kan bl.a. høres hos Bog&Idé.

Du kan finde Ninni på instagram her: https://www.instagram.com/ninnikjaer/
Show more...
2 years ago
55 minutes

På indersiden
Har du dig selv med i dine seksuelle oplevelser? Med Vera Hannibal
Mange kvinder har mange negative seksuelle oplevelser med sig. Og for mange er det blevet mere normen end undtagelsen. Det kan være at hun føler hun skal være seksuel med sin partner for at holde på ham, også på tidspunkter hvor hun egentlig ikke selv helt har lyst, men det er for svært at sige nej.
Det kan også være at hun er seksuel på måder, som hun ikke er tilpas i, eller endda måske oplever smerter ved, men hun gør det for at tilfredsstille sin partner.

Der er mange måder hvorpå mange kvinder, lever med negative seksuelle oplevelser, endten ubevidst, eller uden at vide hvordan det skal være anderledes.

Men kære kvinde, det er vigtigt at du nyder og er tryg i dine seksuelle oplevelser.
Så lyt med til samtalen jeg har med Vera Hannibal i dette afsnit, hvor vi åbner op for hvordan vi kan arbejde hen i mod mere tryghed og nydelse, så vi kan begynde at få positive seksuelle oplevelser.

Du kan finde Vera på Facebook her: https://www.facebook.com/verahannibalcoaching
og på Instagram her: https://www.instagram.com/vera_hannibal/
Show more...
2 years ago
55 minutes

På indersiden
Hvordan kan vi bruge astrologi som støtte i livet? Med Amalie Brohus
Hvad og hvordan kan vi egentlig bruge astrologi til at støtte os i livet? Jeg rakte ud til Amalie for at få lagt mit horoskop, det er ikke første gang jeg får det lagt, men hver gang modtager jeg virkelig spændende indsigter om mig selv og min bevidsthed udvider sig. Men hvad kan vi så helt konkret bruge det til? Det har Amalie og jeg belyst i dette afsnit, hvor vi sammen giver indsigt i præcis hvordan vi kan bruge vores horoskop, astrologien og energierne til at lade os vejlede i livet, støtte os til at rumme det vi oplever og ikke mindst til at træffe beslutninger om hvilket retning vi vil gå i de forskellige faser af livet.

Hvis du vil se mere til Amalie eller booke en horoskoplæsning kan du finde Amalie på instagram her: https://www.instagram.com/amaliebrohus/

Hvis du vil se mere til mig, eller booke en session i selvværdscoaching kan du finde mig på instagram her: https://www.instagram.com/louise.luckow/
Show more...
2 years ago
49 minutes

På indersiden
Hvordan journaling kan ændre dit liv - med Charlotte Caroline
Hør hvordan du kan bruge dagbogsskrivning eller journaling som det også kaldes, som et stærkt selvudviklingsværktøj, og få råd til hvordan du kommer i gang OG vedligeholder at skrive som en del af din daglige rutine.

Charlotte Caroline kom selv op af et mørkt hul i en svær tid, ved hjælp af hendes dagbog, og hun er fortsat lige siden. Selv har jeg svært ved at vedligeholde rutinen, så jeg spurgte Charlotte Caroline til råds, og samtidig fik vi sat lys på helt præcis hvad det faktisk kan gøre for en forskel for vores mentale tilstand og selvudvikling, at skrive bare et par linjer hver dag.

Hvis du vil købe Charlotte Carolines dagbog 'In a year from now' så kan du finde den her: https://inayearfromnow.store/

Find Charlotte Caroline på Instagram her: https://www.instagram.com/charlottecaroline_/
Show more...
2 years ago
59 minutes

På indersiden
Meget mere forandre sig når du bliver mor, end du måske ved - Med efterfødselsvejleder Camilla Hostrup
Efterfødsels tiden er i højere grad overset, at blive støttet i. Under graviditeten bliver vi mødt med en masse viden og støtte, men hvad med tiden efter vi er blev mødre? Efterfødsels tiden byder på utroligt store skifte i livet, i vores identitet, og vi står overfor at finde vej, i en tid som på mange måder er ukendt, forvirrende, og kan være fyldt med sorg, frustration, frygt og vrede.
Og hvordan holder vi os selv blidt, i moderskabet, når det hele ikke kun er nemt og lykkeligt?

Der sker så utroligt mange fysiologiske og neurologiske forandre med en kvinde når hun bliver mor, forandringer som kan være beroligende at kende og medvirkende til at rumme sig selv og mærke at alt hvad du gennemgår og oplever er helt normalt, og vigtigst af alt; at du gør det godt nok kære mor 🫶🏻

I dette afsnit hører du en samtale om moderskabet og hvad der egentlig sker med dig, når du bliver mor, som jeg har med den dygtige efterfødselsvejleder Camilla Hostrup, som skaber et hjerterum for både nybagte og etablerede mødre til at modtage støtte i de mange følelser og forandringer.

Du kan finde Camilla på instagram HER
Show more...
2 years ago
59 minutes

På indersiden
Hvordan skaber du tætte venindeskaber? Med Carla Chloe Mickelborg
Når jeg ser på Carlas instagram, ser jeg at hun er rig på venindeskaber, som er åbne, legende og fuld af kærlighed. Det lander beundringsværdigt hos mig, og personligt ønsker jeg selv at være mere åben og afslappet i mine egne venindeskaber.
Så det har jeg taget en snak med Carla om, for at spørge hende hvordan hun stiller sig åben og sårbar i hendes venindeskaber.

Du kan finde Carla på instagram HER
Show more...
2 years ago
1 hour 13 minutes

På indersiden
Hvordan beroliger vi nervesystemet, når det er aktiveret i angst og stress? Med Pernille Skall
Angst og stress er klassiske symptomer på at vores nervesystem er aktiveret og belastet. Størstedelen kender til uroen, tankemylderet og frygtfølelserne som kan vise sig, når vores nervesystem er på overarbejde. Så hvordan hænger det hele sammen? Og hvordan kan vi berolige vores nervesystem, så vi kan få en dybere ro og tillid til os selv og vores syn på livet?

Det har jeg taget en spændende snak med kropsterapeut Pernille Skall om. Lyt med og bliv klogere på dit nervesystem og hvad det har brug for, for at du lander i en dybere ro.

Find Pernille på instagram her: https://www.instagram.com/pernilleskall/
Show more...
2 years ago
1 hour 11 minutes

På indersiden
Hvordan påvirker maskuline og feminine energi vores liv? Med Avalon Khaan
Når der er ubalance mellem vores feminine og maskuline energi, kan det have store konsekvenser for os. Det kan enten føre til at vi bliver enormt passive, i en tilstand af føle os retningsløse, og rastløse. Eller det kan føre os til konstante overbelastninger og burnout. Derfor er det så vigtigt at vi forstår hvordan vi kan skabe balance mellem vores maskuline og feminine energi, som vi alle sammen rummer.

Lyt med til denne samtale som jeg har haft med den skønne Avalon Khaan, som du også kan finde på instagram HER

Min egen instagram finder du HER
Show more...
3 years ago
1 hour 18 minutes

På indersiden
Hvordan opnår vi et liv med lykke, glæde, og ro?
Happy looks easy, right? Et liv med lykke, ro, og glæde er attraktivt. Måske fordi det føles nemt og rart?
Så hvordan opnår vi netop dét? "Det lykkelige liv", så at sige.
Hvad skal der til, for at vi kan skabe os det lykkelige liv, hvor glæde og ro står øverst på ønskelisten?

Reference nævnt afsnittet: Brené Brown; Atlas of the heart.
Show more...
3 years ago
27 minutes

På indersiden
Hamsterhjul, jantelov og hvordan samfundets kasser kan gøre det svært at mærke os selv - Med Rikke Stokland
Mærker du hamsterhjulet? Og giver det ofte en følelse af frustration, magtesløshed, bitterhed eller sågar en følelse af at være fastlåst? Det er noget der fylder meget hos mange. Jeg har inviteret Rikke Stokland på besøg, og vi har en samtale om hvordan at samfundets kasser og strukturer gør det svært at opretholde kontakten til os selv, hvordan vores behov i høj grad er nødt til at blive undertrykket for at vi kan følge med i hamsterhjulet.

Og i sidste ende kan det efterlade os i meningsløshed og længslen efter mere...

Lyt med og hør hvordan du ikke er alene, og hvordan at det ikke kun er dig selv det handler om, men også samfundet, som gør det svært for dig. Vi håber at samtalen giver dig mod og reflektion til at skabe et liv der føles mere rigtigt for dig.

Du kan finde Rikke Stokland på Instagram her: https://www.instagram.com/rikkestokland/
Show more...
3 years ago
1 hour 1 minute

På indersiden
Hvad gør man hvis man bliver behandlet ukærligt?
"Er du gravid?"
"Nej?"
"Nå, så skal du nok på kur".

En kort og meget chokerende samtale, som kom ud af det blå og tog pusten fra mig. Men jeg væltede ikke, som jeg ellers før ville have gjort. Og det gjorde mig nysgerrig på hvad der var anderledes denne gang, i forhold til de andre tidspunkter i mit liv, hvor sådan en kommentar ville have sent mig direkte ned i et sort hul med selvdestruktive tanker og adfærd.

Lyt med og hør hvad der har ændret min måde at stå i en ukærlig interaktion, uden at miste mig selv.
Show more...
3 years ago
26 minutes

På indersiden
Boost din feminine og sensuelle energi - Med Anna Nielsen
Ville du også ønske at du havde bedre kontakt til din feminine og sensuelle side?
Rigtig mange kvinder har ikke særlig dyb kontakt til at være i deres feminine og sensuelle jeg, fordi de i højere grad er komfortable eller bare mere vant til at være i deres maskuline energi, som vores samfund i mange år har indbudt mere til.

Anna hjælper kvinder med at åbne op og få adgang ind til deres feminine og sensuelle udtryk, og til at komme i kontakt med deres krop og blive komfortable omkring det.

I hendes danseundervisning handler det om at EMPOWER din feminine side, og lade den komme til udtryk gennem tryghed, og det skal være sjovt!

Hør med, og få en kæmpe invitation til at booste din egen feminine og sensuelle energi.

Find Anna og hendes dansehold her: https://www.instagram.com/_dansdigglad/
Show more...
3 years ago
1 hour

På indersiden
Hvordan forløser vi vores følelsesmæssige traumer? Med Fie Sommer
Rigtig mange af os går bevidst eller ubevidst rundt og bærer på følelsesmæssige traumer, som kan komme til udtryk på forskellige måder. Vores traumerespons kan være svære at afkode, hvis vi ikke ved hvordan traumerespons kan komme til udtryk. I dette afsnit bliver du klogere på de 4 traumerespons: Fight, Flight, Freeze og Fawn, og hvordan de ser ud i vores adfærd i hverdagen og i vores relationer. Og så får du indsigt i hvordan du kan begynde en proces for at forløse de traumer, som du måske har båret på lige siden barndommen.

Jeg har inviteret Fie Sommer med som gæst, til denne samtale om traumer. Fie er snart certificeret fra sin uddannelse som tantrisk *segg*solog, som i sær fokuserer på traumeforståelse og hvordan traumer manifesterer sig i vores nervesystem, og hvordan vi gennem at arbejde os i kontakt med kroppen, kan forløse de fastlåste traumer.

Du finder Fie Sommer på instagram her: https://www.instagram.com/fie.sommer/
Du finder hendes brand Yonii her: https://www.yonii.dk/
Show more...
3 years ago
1 hour 11 minutes

På indersiden
Imposter Syndrome; "Hvad hvis de opdager at jeg ikke er god nok?" - Med Sonja Lovdal
Rigtig mange af os kender til at tvivle på os selv. Og måske har du også ofte hørt en lille nervøs stemme bagerst i dit hoved hviske: "Åh nej, bare de ikke opdager, at jeg slet ikke er så god som de tror".

Stemmen tilhører din indre imposter. Imposter syndrome er når vi går rundt med oplevelsen af at vi faktisk bare er heldige, frem for gode. At vi faktisk bare har været gode til at overbevise folk om at vi kan, men frygter lidt hvornår vi bliver opdaget i at det jo slet ikke er sandheden.

Jeg har i dette afsnit inviteret Sonja Lovdal på besøg. Hun kender nemlig alt til at være påvirket af Imposter syndrome.

Vi undersøger hvordan vi kan støtte os selv i at se at vi faktisk er gode nok, at det ikke bare er falsk opspind, og hvordan vi kan udvikle tilliden til vores egne evner.

Du kan finde Sonja på Instagram HER
Og du kan finde hende på TikTok HER
Show more...
3 years ago
50 minutes

På indersiden
På indersiden er en podcast der tager fat i alt det der foregår på indersiden, og giver dig muligheden for at blive spejlet og få værktøjer til at skabe mere ro på din inderside.

Du kan finde mig på instagram her: https://www.instagram.com/louise.luckow/