I fjortende episode af Ondskabens Arkiv bevæger vi os tilbage i tiden til en sag, der rystede Danmark for over 100 år siden, men som stadig fremkalder ubehag den dag i dag. Det er historien om Dagmar Overby, en tilsyneladende almindelig kvinde i starten af 1900-tallet, som endte med at blive en af Danmarks mest berygtede seriemordere.

Dagmar Overby tilbød sig som plejemor for spædbørn. Ofte uægte børn, som ugifte kvinder i en tid præget af skam og social udstødelse ikke selv kunne tage sig af. Men i stedet for at give dem et trygt hjem, blev børnene udsat for en skæbne, der er svær at fatte. Overby myrdede angiveligt op mod 25 spædbørn i sin varetægt mellem 1913 og 1920. En forbrydelse, der først kom frem, da én mor nægtede at give op på søgen efter svar.

Hvordan kunne noget så brutalt finde sted midt i København, uden at nogen greb ind? Hvad var det for en tid, der gjorde det muligt for Dagmar Overby at operere i skjul i så mange år? Og hvad siger sagen om samfundets syn på kvinder, skam og moderskab i starten af det 20. århundrede?

I denne episode dykker vi ned i Dagmar Overbys liv, hendes baggrund og motiv, og vi ser nærmere på den retssag, der afslørede rædslerne og som samtidig banede vejen for en ny social bevidsthed omkring børns rettigheder og statens ansvar.