Det politiske spil under Tjernobylulykken er næsten lige så skræmmende som selve eksplosionen. I stedet for at handle hurtigt for at beskytte befolkningen, blev der i Moskva brugt dage på diskussioner om, hvordan katastrofen skulle fremstilles udadtil. I Sovjetunionen var sandheden farlig, og ingen turde være den, der pegede på omfanget af ulykken. Lokale ledere blev presset til at tie stille, mens ordrer fra toppen handlede mere om at beskytte statens image end menneskeliv. Resultatet blev, at tusindvis af mennesker fortsatte deres hverdag, mens radioaktiviteten allerede spredte sig. Det siger meget om et system, hvor frygt, hemmelighedskræmmeri og politik betød mere end at redde liv.