Jeg havde planlagt denne ode længe, men kunne ikke ’fås has’ på den. Jeg ville fortælle om min voksende trang til at anerkende andre mennesker … fortælle dem, at jeg lagde mærke til dem og indimellem, at jeg elskede dem … altså elske som i ’omsorg’ … ikke som i ’kæreste’.

I starten af september drog jeg til Løgumkloster Refugium på en skrive retræte. Efter et par dage, der var lidt forvirrende for mig, fordi de fokuserede på alt andet end det, som jeg fokuserede på … fx. idé generering, nonstop skrivning med mere … lykkedes det mig at finde et lille frirum fuld af inspiration …. og så skrev jeg denne ode.

Læs her eller klik på pilen for at lytte.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.