
Foråret er gået på hold og derfor er vi rykket indendøre, tilbage i studiet i stuen. Vi sidder igen klar med en ny episode, og vil i dagens afsnit komme ind på forskellige emner, som blandt andet hvordan man forvalter tilgængeligheden i venskabet. Hvordan husker man at ‘cut yourself some slack’, hvordan får man meldt ud til sine venner, at man ikke har overskud til at pleje venskabet, men selvfølgelig uden at gøre det til en ‘’ting. Vi undersøger de forventninger der ofte følger med ny fysisk afstand i venskabet, heriblandt tanker om FaceTime-dates og online kontakt. Derudover runder vi oplevelsen af at være en del af et gruppevenskab, men hvor man slet ikke kan overskue flere mennesker under samme opkald, og derfor føler sig som en rigtig skod-ven. Vi forsøger at gøre op med de kilometerhøje krav vi sætter til os selv, og opfordre til, at man altid kan bruge sit ekstra overskud, til at sætte sine venner fri, og på den måde tage lidt af deres dårlige samvittighed fra dem. God lyttelyst