All content for NFF Podcast is the property of Nordic Female Founders and is served directly from their servers
with no modification, redirects, or rehosting. The podcast is not affiliated with or endorsed by Podjoint in any way.
Velkommen til endnu en episode af NFF Podcast! I dag har vi haft besøg af to unge og knivskarpe tech-talenter i studiet – Oscar og Nicholas – som netop har landet en investering i DR’s Løvens Hule med deres virksomhed Dialog Intelligens. De kombinerer AI og god gammeldags kundeservice – og det gør de faktisk ret genialt.
De fleste af os har nok bandet over en dårlig chatbot eller siddet i kø til kundeservice alt for længe… Men Oscar og Nicholas har sat sig for at ændre dét billede med deres startup Dialog Intelligens – og det går stærkt!
De to venner og medstiftere – den ene medicinstuderende, den anden fra CBS – har knoklet sideløbende med studierne og bygget en AI-drevet chatbot-løsning, der allerede nu bliver brugt af flere virksomheder. Og det er ikke bare en hvilken som helst chatbot – vi snakker personligt tilpassede AI-agenter, der kan svare på alt fra “hvor er min pakke?” til detaljerede produktspørgsmål. 24/7. Direkte på virksomhedens hjemmeside.
Oscar og Nicholas startede med at nørde kode i fritiden, men det, der begyndte som hobby, er nu blevet til en professionel forretning – med investorer og det hele. Faktisk var det netop derfor, de dukkede op i Løvens Hule – og her imponerede virkelig os fra Nordic Female Founders og vi er glade for at være med på holdet.
Det, der måske gør Dialog Intelligens ekstra interessant, er, at det ikke kun handler om tech. Det handler også om relationer. Om at forstå den enkelte virksomheds tone og behov – og bygge noget, der ikke føles robotagtigt, men menneskeligt og hjælpsomt. Og her skinner deres partnerskab og tætte venskab igennem: De supplerer hinanden både teknisk og menneskeligt.
Vi snakkede med dem om, hvordan man starter en virksomhed fra bunden, hvordan man holder motivationen oppe som studerende iværksætter – og selvfølgelig, hvordan fremtiden ser ud for AI og kundeservice.
Hvis du vil tjekke dem ud, så hop ind på www.dialogintelligens.dk – og følg med i deres rejse. Vi spår dem en kæmpe fremtid!