
Ugens art er en jeg har GLÆDET mig til - det er nemlig min personlige yndlingsedderkop :) Almindelig rovedderkop med det smukke navn Pisaura mirabilis og de ualmindeligt interessante parrings- og ynglekrumspring.
Til at hjælpe mig har jeg min "edderkoppe-mentor" Kaj Nissen, der har kigget på edderkopper i omkring 50 år og som ved en ting eller to - og som alligevel godt tør indrømme at der er ting heller ikke han ved eller har set.
Dagens gæstevært: Kaj Nissen, biolog og tidl. gymnasielærer - og edderkoppemand med stort E.
Naturens Superhelte er en podcast om den danske natur og de fantastiske arter, der findes derude. Hver uge handler det om en ny art - det kan være dyr, planter, træer, svampe... og sten for den sags skyld - alle de arter der gør den danske natur til et forunderlige og fantastisk sted.
Din vært er Mette Ósland - NaturMette - selvstændig natur- og friluftsvejleder. Vil du vide mere om mig, så kig ind på min hjemmeside:
www.naturmette.dk
Eller besøg mig på de sociale medier:
Musik: Lasse Harpøth
Cover: Egill Ósland