Den vegetariske føde kan yderligere inddeles i en grovere og en finere del. Når man spiser den grovere del af den vegetabilske ernæring, praktiserer man det dræbende princip i større grad, end hvis man spiser den finere del. Til den grovere del hører rødder, stængel og blade, altså kort sagt plantens organisme, som er dens livsoplevelsesredskab.

          Til den finere del hører de plantedele, som ikke er beregnet på livsoplevelse for planten, men som er beregnet til oplagsnæring for den kommende generation, og som også fra naturens side er beregnet til at være en gave til dyr og mennesker. Der er ikke alene tale om et intelligent design, men også et kærligt design. Spiser man f.eks. frø, kerner, kartofler, korn, majs, ris eller bønner, slår man ikke den grønne plante ihjel, man spiser ikke dens organisme, som ofte helt naturligt er visnet før høsten. Endnu bedre er det at spise nødder, bær og frugt, for da kan planten leve videre efter høsten. Martinus anser frugtkødet med dets højere vibrationsniveau for den ideelle føde for fremtidens højere udviklede mennesker, og desuden praktiseres herved den mindste grad af drab, som er muligt ved menneskets fødeindtagelse. (Se DEV4 kap. 38, www,martinus.dk).