Nickie er vokset op i en kristen familie og har altid troet på Gud. Nickie har også rakt ud til Gud gennem sin barndom, når hun har stået i noget svært, men den dybere forståelse og tætte relation til Gud havde hun ikke på daværende tidspunkt.
I løbet af sin opvækst kæmper Nickie med usikkerhed, og det bliver især udfordrende for hende, da hun i sin ungdom bliver forelsket i en pige. Hun forsøger at flygte fra disse følelser, først ved at tage til England og senere ved at træde ind i militæret.
I militæret bliver Nickie mødt af en kultur med fester og alkohol, og det bliver også en måde, hvorpå Nickie kan dulme den indre smerte, hun mærker. I slutningen af militæret bevæger Nickie sig ind i det homoseksuelle miljø. Det er et stort skridt for Nickie, og hun er bekymret over forældrenes reaktion, men hun bliver kun mødt med accept.
Jo dybere Nickie bevæger sig ind i det homoseksuelle miljø, jo mere har hun en oplevelse af at miste sig selv. Hun oplever en del hjertesorg, og dulmer det ved at kaste sig ud i forskellige forhold, da hun tror, at smerten, tomheden og længslen skal heales via mennesker. Midt i dette kaos er der en kristen veninde, som inviterer Nickie til en kristen camp, og Nickie har en fornemmelse af, at der er noget, der kalder, men samtidig er hun ikke klar, og kort tid efter indleder hun et forhold til en kvinde, som hun ender med at blive gift med.
Ægteskabet bliver dog opløst efter nogle år, hvilket er voldsomt for Nickie, men midt i smerten, hvor Nickie føler sig som en fiasko, begynder Gud på sin stille og tålmodige måde at kalde på hende.
Nickie kunne mærke, at der var noget mere. Noget ægte. Hun begynder at få stærke oplevelser, hvor hun møder Gud på den nærværende og levende måde, som hun havde længtes efter. Nickie begynder at læse i Biblen, og det bliver livsforvandlende. I dag er Nickie overgivet til Jesus, og hun er gift med en kristen mand, og sammen lever de et liv centreret omkring Gud.
“Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov. Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet, for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden”
Romerbrevet 8:1-4
“Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig”
Galaterne 2:20
“Han vil tørre hver tåre af deres øjne,
og døden skal ikke være mere,
ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
Thi det, der var før, er forsvundet.
Og han, der sidder på tronen, sagde: »Se, jeg gør alting nyt!« Og han sagde: »Skriv! For disse ord er troværdige og sande”
Åbenbaringen 21:4-5