
Mette taler med Signe Nordstrand, der har udgivet bogen "En overspisers bekendelser" om hendes ca. 10 år med en spiseforstyrrelse.
Signe havde en spiseforstyrrelse fra hun var ca. 18-28 år. Det startede som et ønske om at tabe sig, så hun kunne blive pæn og attraktiv, men eskalerede hurtigt i overspisninger, som hun ikke kunne slippe fri af igen.
Efter 6 år med overspisninger, kom hun i et forløb hos en psykolog, der hjalp hende rigtig meget, men i forbindelse med en graviditet, hvor der igen var et øget fokus på hendes krop, fik hun et tilbagefald og kom som 28-årig i ambulant behandling på Rigshospitalet, hvor hun fik endelig bugt med hendes spiseforstyrrelse.
Signe er i dag rask og har valgt at skrive en bog om hendes erfaringer, dels som en bearbejdelse for hendes egen skyld, men også for at hjælpe andre i samme situation.
I bogen - og i podcastafsnittet - fortæller Signe, at noget af det, hun har lært om livet, i forbindelse med hendes spiseforstyrrelse og i særdeleshed igennem behandlingen af hendes spiseforstyrrelse, er;
- At acceptere sig selv, som hun er. I mange år kæmpede hun imod sine egne behov som introvert. Hun synes, hun burde være mere social, mere snakkesalig og mere festlig og endte derfor med at presse sig selv ud i sociale situationer, hun ikke havde det godt med. Efterfulgt af overspisninger, når hun kom hjem og var alene, som en form for følelsesmæssig ventil efter at have overhørt sine egne behov. Nu har hun lært at favne sig selv og den, hun er i stedet for at forsøge at lave om på sig selv for at passe ind.
- At få det garnnøgle af forskellige tanker og følelser, som er helt viklet ind i hinanden under en spiseforstyrrelse, viklet fra hinanden og begynde at forstå hendes overspisninger som en strategi til at håndtere disse tanker og følelser. Først derefter har hun kunnet håndtere tankerne og følelserne på en anden og mere hensigtsmæssig måde.
- At hun ikke nødvendigvis behøver være tynd for at være lykkelig og succesfuld.
- At lytte til hendes krops behov for mad og spise, når hun er sulten. Førhen ville hun have overhørt disse signaler, fordi hun i stedet var oppe i hovedet og ønsket om at være tynd synes vigtigere end at tilfredsstille sin krops behov for mad.
Du kan finde Signe på Instagram under navnet @signenordstrand