
I denne episode taler Thomas Rod med forfatteren Leonora Christina Skov. Leonora Christina Skov har været en aktiv forfatter i en årrække og slog i den grad igennem med sin biografiske roman Den, der lever stille (2018), som bl.a. sikrede Skov De Gyldne Laurbær i 2019. I opfølgeren Hvis vi ikke taler om det (2021) fortsættes den personlige rejse, hvoraf den store omvæltning, som forfattersuccesen har medført, inddrages. Samtalen går på læsernes rolle i fremdannelsen af kunst og hvordan det personlige implementeres i litteraturen. Samtalen blev foretaget d. 17. maj 2021 over Zoom foran et publikum af studerende.
Medvirkende: Leonora Christina Skov
Produktion og tilrettelæggelse: Thomas Rod
Om podcasten Lyt X:
Lyt X Sæson 2 er en podcast, hvor vi forsøger at forstå skriveprocessen hos nogle af landets mest aktuelle forfattere. I hver episode får vi besøg af en forfatter og har en samtale omkring deres værker, processerne bag dem og hvordan de finder inspiration til at skrive deres værker.
Som man måske kan høre på navnet, er Lyt X lavet i samarbejde med den internationale litteraturfestival LiteratureXchange. Derfor er de bøger, som vi taler om i podcasten, skrevet af forfattere, som deltager i LiteratureXchange 2021. Dette er en fortsættelse af sidste års erstattelse af den aflyste festival, men dette år skal ideen bruges som en tilføjelse.
God fornøjelse!