Literaturkast dypper denne gang foden i journalist og enfant terrible René Fredensborgs nye mursten "Sjuft."

I "Sjuft" fortæller Fredensborg i et sprog et sted mellem gonzo-journalistisk stil og tømmermandsramt, uforløst, dansk Bukowski om sit forhold til og sit opgør med sin egen far, den gudsbenådede rørlægger og give-no-fucks arbejderklassepatriark Don Bjarno. 

Fra en forkølet og deprimerende barndom med eskapistisk druk og kikset hor i den danske provins til en tur forbi Københavns krukkede medieoverklasse beskriver Fredensborg et tiltagende opgør med Don Bjarno. Opgøret tager især fart, efter at hovedpersonen begynder at besøge sin far i Filippinerne, hvor Don Bjarno har oprettet et mindre fyrsterige centreret omkring sin nye, filippinske familie og sit underskudsgivende hotel- og barkompleks ved navn Ice Bear Bar & Tourist Inn. Et sted uden for tiden, hvor en masse trykkede, hvide, vestlige mandeskæbner kigger forbi og møder sol, druk og filippinske kvinder. Hvilket hovedpersonen også gør, imens han forsøger at kæmpe imod at ende præcis som sin egen far.

Som en opdagelsesrejsende ind i den filippinske kultur og ind i forholdet til sin egen far beskriver Fredensborg også mødet med Don Bjarnos "adoptivdatter" Shine, hvor et kultursammenstød forløses i en gensidig forelskelse. Bogen forsøger at udforske hovedpersonens egen rolle og nederlag i alle de tragikomisk beskrevne anekdoter og skæbner. Anekdoter og skæbner, som får Sebastian, Kira og Jon til at diskutere, hvad en sådan antitese til etableret, "litterær" romanprosa giver af indsigter i en klasse, en periferi og et sprog, som man ellers sjældent hører fra.