I denne episode diskuterer værterne, hvad bæredygtigt byggeri egentlig er. De kommer ind på både social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed i byggeriet, og hvordan de tre ting hænger sammen.
Værterne er: murerfaglærer Finn Pedersen og tømrerfaglærer Peter Kaae Muhlig fra HåndværkerAkademiet på EUC Nord.
I episoden medvirker også Lise Lyngfelt Molander fra Teknologisk Institut. Lise fortæller om kravene til dokumentation og et kommende EU-direktiv om Greenwashing.
Podcasten er udviklet af CIU – Center for anvendelse af it i undervisningen – i samarbejde med HåndværkerAkademiet på EUC Nord.
Fortællerstemme og produktion: Søren Prehn.
Efter episoden kan du tjekke i en quiz, om du fik det hele med. Du finder quizzen på CIU's hjemmeside
her.