Inklusion har ikke været en gevinst for de elever, der har brug for støtte. Tværtimod. Alligevel er tanken god. 

Det lyder måske som en stor selvmodsigelse, når forsker i inklusion Lotte Hedegaard-Sørensen på den ene side slår fast, at inklusionslovens indførelse i 2013 har betydet større mistrivsel for de børn, der har brug for ekstra støtte, men samtidig holder fast i at idéen er god.

Hvordan det hænger sammen, fortæller hun i et nyt afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer”.  

Lotte Hedegaard-Sørensen er cand.mag., ph.d. og lektor ved DPU, Aarhus Universitet. Hun har i 25 år forsket i specialpædagogik og inklusion og er lige nu aktuel med bogen Inklusion og eksklusion.

”Det er jo ikke inklusionen i sig selv, der er problemet. Det er snarere den måde, hvorpå andre dagsordner har fortrængt det, som var den oprindelige idé. Det er den politiske diskurs, som inklusionen har været en del af,” fortæller Lotte Hedegaard-Sørensen.

Hun mener, at den inklusion, som vi ser lige nu i den danske folkeskole, ligger langt fra de værdier, der oprindelig er fundamentet for inklusionstanken.

”Der er nogle politiske dagsordner, som har overtaget inklusionsdagsordenen. Og så har vi glemt dens pædagogiske og etiske grundlag,” siger Lotte Hedegaard-Sørensen.

I programmet taler hun og medvært Anne Vestergaard om, hvad den nuværende inklusion betyder for børn og unge, hvordan vi skal forstå inklusionens oprindelige tanker, og hvordan vi så kommer tilbage på det spor.

Medvirkende: Lotte Hedegaard-Sørensen, cand.mag., ph.d. og lektor ved DPU, Aarhus Universitet

Medvært: Anne Vestergaard

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik