Verden er i opbrud – præget af kriser, konflikter og klimaforandringer. Men hvor står idrætten midt i det hele? Og hvad sker der, når sportsfolk tager ansvar og bruger deres stemme?
I denne tankevækkende session møder du
Sofie Junge Pedersen, professionel fodboldspiller hos Inter og kåret til
The Guardian Footballer of the Year 2024 – en pris, der gives til spillere, der har gjort en helt særlig forskel for andre eller vist ekstraordinær integritet.
Sofie er kendt for sit engagement i klima, bæredygtighed og menneskerettigheder, og hun bruger sin platform til at skabe opmærksomhed om de store spørgsmål. Men rækker det? Bliver stemmer som Sofies hørt – eller drukner de i støjen fra en verden i krise?
Stanis Elsborg fra
Play the Game giver et globalt perspektiv og viser eksempler på andre stærke initiativer, hvor sport og samfundsansvar går hånd i hånd. Vi stiller skarpt på spørgsmålene:
- Hvad kan vi egentlig forvente af den lokale idrætsforening, når det kommer til samfundsansvar?
- Hvor meget ansvar kan lægges på skuldrene af frivillige ledere og trænere?
- Og hvilket ansvar har de nationale og internationale forbund?
Debatten rundes af med et stærkt panel, der tør tage stilling til idrættens rolle i verden – både lokalt og globalt.
Panel:- Sofie Junge Pedersen, Professionel Fodboldspiller, Inter
- Jesper Møller, Formand, DBU
- Mogens Kirkeby, Præsident, ISCA og Næstformand, DGI
- Lars Werge, Formand, Dansk Atletik Forbund
- Ole Nielsen, Formand, SIFA
- Heino Knudsen, Direktør, Dansk Håndbold
Moderator: Henrik Liniger