Idrættens rolle i en ny verdensorden – Krise eller Mulighed? International idræt har i lang tid været præget af magtkampe, kriminalitet og interessekonflikter, men hvad betyder det for sportens fremtid? Er idrætten blevet fanget i et system, der underminerer dens egen integritet, eller har den stadig potentiale til at være en demokratisk kraft for forandring?
I denne session indleder
Stanis Elsborg, leder af
Play the Game, med oplægget
"Idrætsdiplomatiets Krise", hvor han sætter fokus på den voksende udfordring for international idræt. Illegal betting, matchfixing, økonomisk kriminalitet, overgreb og massive interessekonflikter truer sportens integritet og dens samfundsmæssige rolle. Med konkrete tal og eksempler stiller han spørgsmålet: Kan sporten selv håndtere disse problemer, eller er der behov for drastiske ændringer?
Mogens Kirkeby, næstformand i DGI og præsident i ISCA, følger op med en kommentar til oplægget. Efterfølgende åbner vi op for en paneldebat, hvor vi får perspektiver fra ledende figurer i den danske idrætsverden:
Panel:- Mogens Kirkeby, Præsident, ISCA og Næstformand, DGI
- Hans Natorp, Formand, DIF
- Lars Werge, Formand, Dansk Atletik Forbund
- Heino Knudsen, Direktør, Dansk Håndbold
- Stanis Elsborg, Leder, Play the Game
Moderator: Henrik Liniger