
En åben, lyttende og fordomsfri tilgang til at seksualitet er en del af livet – også for mennesker med funktionsnedsættelser - kan være med til at forebygge grænseoverskridende adfærd og overgreb.
Derfor er det en god idé at gøre emnet seksualitet ”ufarligt” på fx bosteder og beskæftigelsestilbud og ruste personalet til dialogen, FØR der evt. sker overgreb eller grænseoverskridende adfærd. Det handler om at fjerne den berøringsangst, der kan være til seksualitet, at starte i det små og opbygge en kultur og et fælles sprog, hvor det er lige så naturligt at tale om som alle mulige andre emner.
90% af arbejdet drejer sig om almindelige, dagligdags ting som fx at håndtere sine følelser, hvordan man finder en kæreste og hvordan kroppen fungerer.
Få tips og inspiration fra Hulegårdens dygtige seksualvejledere i dette 12. og sidste afsnit af podcasten ”Seksualitet på dagsordenen”.
I studiet: Janne Liliendal, Thomas Nielsen, Troels Lindberg. Producer: Rasmus Bosse