
Vi er taget på besøg hos Nanett Larsen, der, som hun selv siger, er amatørrytter og ejer et lækkert ridecenter på Fyn. Hør historien om hvordan hun købte ridecentret for penge, hun fik, da hun solgte sin Grand Prix hest. For selvom hun ikke er professionel rytter, har hun bevist, at hun kan være med på højt plan i ridebanespringning.
Nanett pakker ikke noget ind og hun ved, hvad hun vil. Hun vil ride og lave heste til topniveau. Hendes passion for sporten og heste er tydelig og hun er ligefrem i sine synsninger omkring hestevelfærd.
Glæd dig til at komme tæt på en stærk og smuk kvinde, som ikke er bange for at sige sin mening.