herbert pundik tager imod akkompagneret af fuglesang i haven i tel aviv og taler om israel dengang og nu i anledning af, at 70 år er gået siden, han satte ud med 39 andre unge danske jøder for at kæmpe for oprettelsen af den stat, der skulle være det ultimative svar på og afslutningen af antisemitismen - idag indrømmer han, at det var en naiv tanke i bakspejlet betragter han også drømmen om at få lov til at være med til at opbygge verdens eneste fungerende socialistiske demokrati og beklager, at man ikke tidligt forstod, at de jødiske flygtninge ikke var alene i landet, der med sin oprettelse førte et andet folk i landflygtighed han opremser israels mange succeser, kalder landet et mirakel samtidig med at udtrykker sin dybfølte frygt for, om den jødiske stat har en fremtid som både en demokratisk og en jødisk stat