Tarek Ziad Hussein plejer at holde sig ude af debatten om social kontrol. I mange år har han syntes, at fortællinger om genopdragelsesrejser og vold i nydanske familier er blevet udnyttet til at fastholde et kritisk fokus på muslimer i Danmark. Og eftersom han selv er vokset op i en velfungerende familie og aldrig har været udsat for overgreb, har han heller ikke følt sig berettiget til at udtale sig om social kontrol. Men social kontrol findes og er et problem, som han og andre fra det, han kalder »den nydanske middelklasse«, bør tage alvorligt. Det siger Tarek Ziad Hussein, der er debattør, forfatter og embedsmand i Justitsministeriet. Han har læst bogen Genopdragelsen om en ung kvindes genopdragelsesrejse til Pakistan, og det har sat nogle tanker i gang, som han fortæller om i denne episode af podcasten af samme navn. »Efter jeg læste bogen, har jeg tænkt, at selv om jeg ikke har oplevet konkrete episoder, så har jeg måske noget at bidrage med i forhold til, hvordan man kan undgå social kontrol, fordi jeg selv er vokset op i en familie med nogle forældre, der var utroligt kloge i forhold til at tackle nogle af de præcis samme konflikter, som for eksempel Samia oplevede, men hvor hendes far reagerede på en helt anden måde,« siger han. Podcasten tager udgangspunkt i bogen, men kan høres, uden at man har læst den.  Lyt med her: Du kan også finde podcasten ved at søge på ’Genopdragelsen’ i din foretrukne podcastafspiller. Du kan købe bogen her, og du kan læse et uddrag her.

Det siger forkvinde for Rådet for Etniske Minoriteter Halima El Abassi i denne episode af podcasten Genopdragelsen. Men de fleste sager om social kontrol er knap så slemme, selv om de også kan være alvorlige, understreger hun. Vi hører bare ikke så meget om dem. Og det er måske grunden til, at vi ikke har fokus nok på den langsomme, forebyggende og dialogorienterede indsats, som den type sager bør mødes med. »Vi symptombehandler. Vi slukker alt for mange ildebrande,« siger hun. Men når kameraerne bliver slukket, »så sker der bare meget lidt.« Du kan finde bogen Genopdragelsen her, og du kan læse et uddrag her.

Myndighederne er ikke altid gode nok til at opdage og skride ind over for social kontrol, der kan ende i overgreb som genopdragelsesrejser, siger generalsekretæren for Red Barnet. Og de er ikke gode nok til at tage imod ofrene, når og hvis de kommer ud på den anden side.

Rundt omkring i Danmark lever indvandrerkvinder under streng social kontrol og overvågning.  »De tavse eksistenser,« kalder SF’s integrationsordfører, Halime Oguz, dem.  Hun har selv levet i et ægteskab, hvor hun blev udsat for social kontrol, men hun blev skilt og har siden set det som sin opgave at hjælpe andre kvinder, der bliver undertrykt. For som hun siger: »Alle mennesker har retten til at bestemme over eget liv og egen krop, og alle mennesker har ret til at udfolde sig og eksperimentere med livet.« Dette er tredje afsnit i podcasten Genopdragelsen, hvor politikere, meningsdannere og eksperter taler med Informations indlandsredaktør, Anton Geist, om social kontrol og æresrelaterede konflikter. Podcasten tager udgangspunkt i bogen Genopdragelsen om den unge kvinde Samia, der bliver sendt på en flere år lang genopdragelsesrejse til Pakistan. Du kan læse første del af bogen på information.dk og købe bogen her.

Venstres udlændingeordfører, Mads Fuglede, vil nu sætte sig sammen med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye for at drøfte, om der kan gøres mere for at hjælpe undertrykte kvinder i indvandrerfamilier. Det har han besluttet efter at have læst bogen Genopragelsen om den unge kvinde Samia, der bliver sendt på en flere år lang genopdragelsesrejse til Pakiastan.  »Man får simpelthen en klump i halsen, når man sidder med sådan en fortælling med en pige, der bliver offer i det her,« siger han. »Og bagefter sidder man og tænker: Er det alt, hvad vi har vedtaget på det her område, der egentlig virker, som vi har tænkt det?« Dette er andet afsnit i podcasten Genopdragelsen, hvor politikere, meningsdannere og eksperter med udgangspunkt i bogen taler med Informations indlandsredaktør. Anton Geist, om social kontrol og æresrelaterede konflikter. Du kan læse første del af bogen på information.dk og købe bogen her.

Da udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) læste bogen Genopdragelsen, tog han noter i margenen   Bogen handler om den unge kvinde Samia. Hun vokser op i en pakistansk familie i Danmark med en far, der ikke kan acceptere, at hun vil leve et almindeligt dansk ungdomsliv og nægter at indrette sig efter hans traditionelle forestillinger om kvinders rolle i familien og samfundet. Faren sender hende på en genopdragelsesrejse til Pakistan. Og i flere år må hun leve i fangenskab hos sin onkel. Mens han læste, spurgte han sig selv, om de danske myndigheder kunne have gjort mere for at hjælpe Samia. For som han gør klart flere gange i løbet af interviewet: Social kontrol er »et enormt problem«, og det ligger ham særligt på sinde som minister at gøre mere for de unge, der udsættes for det. »Der står nogle unge kvinder i Danmark midt i en frihedskamp, som foregår lidt i det skjulte,« siger han. »Og vi må gøre endnu mere for at hjælpe de unge med at bryde fri fra de usynlige fængsler, de opholder sig i.« Du kan læse første del af bogen på information.dk og købe bogen her.

Som teenager blev ’Samia’ sendt på genopdragelsesrejse i Pakistan. Forud lå års social kontrol. Hvad er Danmarks ansvar? Dagbladet Informations Anton Geist interviewer politikere og eksperter.