I Ordbog over det danske sprog lyder det om Udkantsdanmark: “[...] kendt fra 1992 […] de områder af Danmark der ligger langt fra større byer, og som er præget af ringere økonomisk aktivitet og færre beskæftigelsesmuligheder end resten af landet Se også yderområder, randområder”   Eller hvad med begreber som “den rådne banan” eller det noget mere positive “vandkantsdanmark”?   Vi tager temperaturen på det efterhånden meget brugte, men egentlig også ret diffuse begreb og kigger på, hvordan det udspiller sig i litteraturen både nu og tidligere.  Du kommer med til et lille vestjysk og meget religiøst samfund, et socialt boligbyggeri i Helsingør, hvor der bor både mønsterbrydere, hoardere og forbrydere samt det Lolland, som næsten er blevet indbegrebet af de negative associationer om Udkantsdanmark.   Primærbøger: Fiskerne af Hans Kirk Det Danmark du kender af Peder Frederik Jensen Nøjsomheden af Stine Askov   Andre der nævnes: Farskibet og Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet af Genn Bech Folkets skønhed af Merete Pryds Helle Kunsten at græde i kor og Med venlig deltagelse af Erling Jepsen Planen af Morten Pape