Forestil dig et fodboldhold, der træder ud på banen. I sidste ende er det ikke kun teknik og fysik, der afgør, om holdet lykkes. Det handler også om ledelse: Hvem går forrest, når kampen spidser til? Hvem skaber ro, når følelserne løber løbsk? Og hvem sørger for, at holdet står sammen – både på og uden for banen?
Ledelse er kernen i, at et hold fungerer optimalt. Den kan komme til udtryk på mange måder – både gennem de formelle roller, som træneren og anføreren udfylder, og gennem de uformelle roller, der vokser frem blandt spillerne. De uformelle ledere opstår tilmed – og typisk – gennem relationer mellem spillerne.
GameChanger har udgivet en artikel, som fremhæver undersøgelser om anførerrollen og rollens kendetegn.
Du lytter her til en indtalt version af artiklen, så du kan tage ny viden med på farten. Når du har lyttet færdig har du fået inspiration til, hvordan du selv vælger anfører og kan sammensætte en anførergruppe, der repræsenterer holdet.
Du kan
læse artiklen her, og du kan lytte til podcasten
At vælge anførergruppe: Matchet mellem trænerværdier og spillerrepræsentation.
Key-takeaways:- Holdkammerater/spillere forventer, at deres ideelle anfører har overlegne motivations- og sociale færdigheder
- Dog udvælges anfører ofte baseret på faktorer, som ikke er relateret til lederevner og lederskab. Det er faktorer såsom holdanciennitet, tekniske færdigheder eller spilleposition
- Anførere bliver i højere grad accepteret på deres hold, når han/hun er valgt på baggrund af gode motivations- og sociale kompetencer
- Anførere, der udelukkende bliver valgt på baggrund af fremragende atletiske færdigheder og/eller central spilleposition, bliver af medspillere opfattet som dårligere ledere.
- ”Den gode anfører” har høj emotionel og social intelligens – og kan håndtere egne og andres følelser.
- Du kan overordnet gennemgå to trin, når du skal udvælge en anfører eller anførergruppe
- En anføregruppe kan i højere grad repræsentere truppens diversitet.
- Forskellen på henholdsvis en sund og usund friktionskultur.
Podcastvært: Peter Piil
Redaktør og producer: Anne la Cour Thysen
Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu