
Det er ikke sjovt at være ledig, og for nogle kan ledighedsperioden gå hen og blive en ret stressende affære.
Krav fra a-kassen og jobcenteret, forventninger fra venner og familie, skuffelsen over afslag og bekymringer om fremtiden er alt sammen med til at sende tankerne på himmelflugt. For lander man nogensinde det åndssvage job, og hvordan skal det dog gå med ens økonomi?
Det er netop den slags emner, vi tager op i dagens afsnit, hvor vi samtidig kommer med bud på, hvad man selv kan gøre for at komme noget af stressen til livs.