I denne episode af Diskursen inviterer jeg min svoger, Johannes, til at dele de spor, hans forældres skilsmisse har sat. Han fortæller ærligt om, hvordan et uroligt hjem kan sætte sig i kroppen som en følelse af tomhed, og hvordan minder fra barndommen til tider blev fortrængt, fordi de var for svære at være i.

Vi taler om de konkrete udfordringer i opvæksten – hygiejne, vrede, sociale relationer – og om den mærkelige fornemmelse i kroppen, der kan dukke op uden varsel. Måske stammer den helt tilbage fra barndommen, når konflikterne fyldte og de voksne skændtes.

Det her er en samtale om sårbarhed, åbenhed og mod. Jeg er dybt taknemmelig for, at Johannes tager skridtet og siger det højt – endda mens mikrofonerne er tændt. Sammen undersøger vi, hvordan vi kan forstå og hele det, der har gjort ondt, og hvordan man kan skabe ro i sig selv, selvom fortiden larmer.

Diskursen er nysgerrig på mennesker og bygger på lyttende nærvær, ærlighed og inklusion. Tak fordi du lytter med.