I denne episode af Diskursen taler jeg med Lotte Busk om noget, der binder os sammen på et dybt plan: synstab, sårbarhed og det at finde sig selv igen, når livet pludselig ændrer retning.

Lotte og jeg mødte hinanden helt tilfældigt til en fødselsdag. En oprigtig samtale om taknemmelighed åbnede døren til noget større — en genkendelse, der føltes både magisk og frigørende. Vi forstod hinanden med få ord. Den aften vidste vi begge to: det her skal vi tale mere om.

Lotte har altid haft et dårligt venstre øje, men en operation gjorde hendes højre øje svagtseende for altid. Vi deler oplevelsen af, hvordan en funktionsnedsættelse kan vende hele ens liv på hovedet fra den ene dag til den anden. Og vi taler ærligt om alt det, der følger med: sorgen, vreden, frygten – og kærligheden til livet, der trods alt bliver ved med at lyse.

Sammen prøver vi at finde et sprog for det at miste noget af sin frihed – og alligevel opdage, at der findes lys i mørket, når man tør dele det med et andet menneske.

Jeg er dybt taknemmelig for, at Lotte har modet til at bryde tabuet sammen med mig i Diskursen. Hvis det skulle ramme nogle i vores familie, så skulle det være os – for vi ved, at samtalen kan bære os gennem mørket.

Tak fordi du lytter med.

Diskursen bygger på lyttende nærvær, ærlighed og inklusion.