
I hverdagens trummerum er det de færreste af os, der tænker på, at vores arbejdsliv, virksomhedsstrukturer og ledelsesmodeller er præget af en ekstraktiv og lineær økonomisk tankegang, som stammer fra industrialiseringens mekaniske syn på mennesker og natur.
Det har sat sit præg på vores planet, vores klima, på vores trivsel.
Vi har glemt, at vi er natur og ikke kan være i evig vækst, hvorfor vi har brug for at værdisætte på en helt ny måde og designe en økonomi, der fremmer menneskelig velfærd, uanset om det får bruttonationalproduktet til at gå op eller ned.
I studiet har vi selskab af ekstern Lektor i økonomi og stifter af Copenhagen Doughnut Jacob Rask (https://www.linkedin.com/in/jacob-rask-b4b805139/) og klimaaktivist og PR- og kommunikationsstudent Mette Susgaard (https://www.linkedin.com/in/mette-susgaard-9617b8140/) til en fuldkommen fantastisk, spændende, provokerende og relevant samtale om behovet for at nytænke vores økonomiske modeller og definition af velstand.
Vi diskuterer:
Om BNP fortsat er den primære målestok for økonomisk sundhed?
Om eksponentiel vækst er den ypperste målestok for menneskelig og personlig fremgang?
Hvorfor universiteterne kun uddanner i neoklassisk økonomi og samfundet anser denne type uddannelse som ekspertstatus.
Hvordan vi har flyttet os fra forbrug, overforbrug til misbrug - og hvad der skete, da vi skar (den ulønnede og usynlige) lim, omsorg og relationspleje væk i vores virksomheder.
Hvorfor det er så svært at skabe en ny fortælling og få et agnostisk forhold til vækst dvs at spørgsmålet om vækst eller ej bliver sekundært.
Hvordan vi kan blive positive egoister
I afsnittet nævnes
Den ydre cirkel definerer de planetære grænser, dvs. det miljømæssige råderum (vi har allerede overskredet råderummet for klimabelastning, pres på biodiversiteten, belastningen med kvælstof og fosfor m.m.)
Den indre cirkel definerer det sociale fundament, som økonomien skal kunne sikre i form af energi, sundhed, bolig, føde, men også social lighed, politisk indflydelse, beskæftigelse, fred og retfærdighed m.m.
---
Din værter er ledelsesrådgiver og tidligere CEO Helle Ørsted og virksomhedsrådgiver og tidligere CEO Louise Sparf
Se mere om samtalesalonerne og øvrige events på www.salonhojbroplads.dk
Podcasten er et con-amore projekt. Den er ikke sponsoreret og ligger ikke bag en betalingsmur. Hvis du vil støtte bevægelsen mod mere meningsfulde arbejdsliv kan du købe et års support af Salon Højbro Plads til 250 DKK eller donere en kop kaffe til os på https://www.buymeacoffee.com/samtalesalon