Så er vi tilbage med et nyt afsnit om aktivisme fra toppen.

Og det bliver energifyldt, sjovt og insigtsfuldt.

I studiet har vi besøg af bogaktuelle Mikkel Severin, som er mind control ekspert og arbejder med emotionel intelligens, som strategisk prioritet.

Mikkel rådgiver topleder og virksomheder omkring afkodning af folk og emotionel intelligens inden for ledelse og forhandling med udgangspunkt i mind control tekniker. Mikkel studerer succes, og ser på, hvad det top 1% gør, uanset branche og niveau.

Vi taler om, hvad EQ er, hvorfor EQ er en ALTafgørende kompetence i landets bestyrelser, hvordan EQ skaber exceptionelle resultater og hvordan manglen på EQ skaber dysfunktionelle bestyrelser.

Virksomheder kan sagtens skabe top 1 procent resultater på afdelingsniveau, hvis lederen i afdelingen sætter EQ som strategisk prioritet. Men vi kommer ikke til at skabe top 1 procent resultater på virksomhedsniveau, før toplederen selv sætter agendaen.
Og udfordringen i den sammenhæng er, at bestyrelsen vælger topdirektøren. Hvis bestyrelsen ikke har EQ som strategisk prioritet, så ansætter de med al sandsynlighed en topleder, der heller ikke har det.

Og herfra skaleres dysfunktioner. Ødelæggene adfærd og menneskelig destruktion.

Hver gang du ser en bestyrelse være overrasket over den reelle tilstand i envirksomhed (for eksempel når en direktør er blevet fyret offentligt pga.vedkommendes adfærd, som bestyrelsen øjensynligt slet ikke kendte til), så vær bevidst om, at årsagen til, at bestyrelsen er overrasket er, at bestyrelsen med al sandsynlighed ikke har EQ som strategisk prioritet. 

Bestyrelsen har med al sandsynlighed ikke haft som det første punkt på agendaen at spørge: "hvordan har medarbejderne det egentligt?", "hvordan har lederne det egentligt?", "hvordan har menneskene det egentligt?".  
Mens gennemsnittet af bestyrelser tror, at hårde krav og medarbejdere, der ideelt er lidt usikre og gerne har en smule blodsprængte øjne, er dem, der laver de bedste økonomiske resultater, så ved top 1 procent, hvordan de rent faktisk generer topresultater ved oprigtigt at sætte mennesket først.

Dine værter er som altid Helle Ørsted & Louise Sparf.

Og i teknikken Emil Vogelius

--

I første sæson talte vi i øjenhøjde med den enkelte medarbejder og leder om de emner, der påvirker vores trivsel, nærvær og samhørighed i (arbejds-)livet. I sæson 2 bevæger vi os op i topledelsen, helt ind i bestyrelseslokalet, da det meningsfulde arbejdsliv kalder på aktivisme fra toppen.

Aktivisme bliver ofte forbundet med et opgør – enten nedefra eller udefra – mod systemiske uretfærdigheder, ulighe og udnyttelse initieret af en grådig, kold og kynisk topleder. Men den type aktivisme, vi taler om her, fokuserer på at skabe ændringer mod det bedre fra toppen – at øge opmærksomhede på udfordringer og potentialer og bede om hjælp - og tage nye ledelsesgreb alvorlige.

I stedet for at betragte det nye regenerative ledelsesparadigme som et udefrakommende krav, som virksomheder modstridende er forpligtede til at efterleve og indoptage, bør topledere betragte det som en naturlig del af en virksomheds stræben efter at få arbejdslivet til at lykkes for nutidens og for eftertidens generationer.

Det handler om flere, diverse perspektiver og nye mærkbare data.

Det handler om opgør med evig vækst og autokraterne.

Det handler om bestyrelses-ledelse.

Det handler om regenerative principper helt inde i bestyrelseslokalet.

Det handler om nature-positive strategier og sund vækst.

Det handler om aktivisme fra toppen.