Home
Categories
EXPLORE
True Crime
Comedy
Society & Culture
Business
Sports
History
Fiction
About Us
Contact Us
Copyright
© 2024 PodJoint
00:00 / 00:00
Sign in

or

Don't have an account?
Sign up
Forgot password
https://is1-ssl.mzstatic.com/image/thumb/Podcasts125/v4/c5/76/e0/c576e0e4-6527-a408-5572-0a5eaa739cec/mza_7631963573312599882.jpg/600x600bb.jpg
De unge forskere
Videnslyd
33 episodes
5 months ago
Mød de unge, seje phd’ere, som tager dig med på et eksklusivt kig ind i forskningens verden.

Hør med, når modtagerne af Aarhus Universitets Forskningsfonds årlige ph.d-priser giver dig et indblik i deres forskningsområder. Hvert afsnit tager udgangspunkt i ét eller flere områder, som de unge forskere har fordybet sig i og dedikeret utallige timer til at belyse noget helt specifikt og ofte ganske unikt.

Sammen med os kan du dykke ned i alt fra Harry Potter, jordforurening, forfatterfiguren i babylonske kulturer, hjertestop, kvartære dateringsmetoder, og meget, meget andet.

Produceret for Aarhus Universitets Forskningsfond af Videnslyd
Show more...
Science
RSS
All content for De unge forskere is the property of Videnslyd and is served directly from their servers with no modification, redirects, or rehosting. The podcast is not affiliated with or endorsed by Podjoint in any way.
Mød de unge, seje phd’ere, som tager dig med på et eksklusivt kig ind i forskningens verden.

Hør med, når modtagerne af Aarhus Universitets Forskningsfonds årlige ph.d-priser giver dig et indblik i deres forskningsområder. Hvert afsnit tager udgangspunkt i ét eller flere områder, som de unge forskere har fordybet sig i og dedikeret utallige timer til at belyse noget helt specifikt og ofte ganske unikt.

Sammen med os kan du dykke ned i alt fra Harry Potter, jordforurening, forfatterfiguren i babylonske kulturer, hjertestop, kvartære dateringsmetoder, og meget, meget andet.

Produceret for Aarhus Universitets Forskningsfond af Videnslyd
Show more...
Science
Episodes (20/33)
De unge forskere
Specialafsnit: Psykologiske mekanismer påvirker vores politiske ståsted
Lene Aarøe forsker i, hvordan politiske holdninger påvirkes af dybtliggende psykologiske mekanismer i menneskesindet. Lene forklarer, hvordan noget så simpelt som sult kan påvirke vores syn på velfærdsstaten – og hvordan ubevidst frygt for sygdom kan præge holdninger til indvandring. Selv vores oplevelse af konkrete begivenheder kan farves af, hvor vi står politisk. 

Lene Aarøe er professor i politisk psykologi ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og modtager af Holst-Knudsen forskertalent-prisen 2025. 

Gæst: Lene Aarøe 
Vært og mix: Julie Meldgaard Harboe 
Podcasten er produceret af Videnslyd for Aarhus Universitets forskningsfond. 
Show more...
5 months ago
30 minutes

De unge forskere
Når naturen inspirerer: Kunstige celler med ægte potentiale
Ane Bretschneider Søgaard forsker i syntetisk biologi og hvordan man kan bygge kunstige celler inspireret af naturens egne løsninger. De kunstige celler fungerer som biosensorer og kan reagere på specifikke signaler – fx enzymer, der er forbundet med sygdom. Ane forklarer, hvordan man bygger disse celler, hvorfor det i nogle tilfælde kan være en fordel at bruge syntetiske celler frem for naturlige, og hvordan teknologien kan få betydning for udviklingen af biomedicin i fremtiden.

Gæst: Ane Bretschneider Søgaard 
Vært og mix: Julie Meldgaard Harboe 
Podcasten er produceret af Videnslyd for Aarhus Universitets forskningsfond. 
Show more...
5 months ago
25 minutes

De unge forskere
Et andet nyhedsbillede: Alternative mediers opgør med det etablerede
Miriam Brems forsker i alternative nyhedsmedier. Medier, der kan have en politisk slagside og som udgiver nyhedsindhold, der ofte er kritisk over for etablerede nyhedsmedier, og over for det politiske system. Miriam fortæller om de alternative mediers rolle, hvorfor folk søger mod dem, og hvordan medierne i nogle tilfælde kan mobilisere politiske bevægelser. For hvilke konsekvenser har de alternative nyhedsmedier for den demokratiske samtale og for samfundets sammenhængskraft? 
 
Gæst: Miriam Brems 
Vært og mix: Julie Meldgaard Harboe 
Podcasten er produceret af Videnslyd for Aarhus Universitets forskningsfond. 
Show more...
5 months ago
25 minutes

De unge forskere
Fra blodprøve til behandlingsplan: Vi kan blive bedre til at skræddersy kræftbehandling
Sia Viborg Lindskrog forsker i blærekræft og hvordan man kan blive bedre til at skræddersy behandlingen af kræftpatienter ved at sørge for en tidligere opsporing og analyser af kræft-DNA i blodet. Sia forklarer, hvordan man, ved at inddele i molekylære undergrupper, bedre kan tage hånd om og forudsige en patients sygdomsforløb – og dermed tilpasse behandlingen bedst muligt til den enkelte patient. 

Gæst: Sia Viborg Lindskrog 
Vært og mix: Julie Meldgaard Harboe 
Podcasten er produceret af Videnslyd for Aarhus Universitets forskningsfond. 
Show more...
5 months ago
22 minutes

De unge forskere
Vindue til vommen: Fodertilsætningsstoffer, der skal gøre køer grønnere
Morten Maigaard forsker i, hvordan vi kan mindske metan-udledningen fra danske køer ved at ændre deres foder. Morten forklarer, hvorfor et tilsætningsstof som Bovaer ser lovende ud i kampen for at sænke drøvtyggernes klimaftryk og skabe en mere bæredygtig mælkeproduktion. Vi ser nærmere på, hvordan man måler metan i køers udåndingsluft, og hører om de forskellige fodertilsætningsstoffer, der kan blive en del af løsningen. 

Gæst: Morten Maigaard 
Vært og mix: Julie Meldgaard Harboe 
Podcasten er produceret af Videnslyd for Aarhus Universitets forskningsfond. 
Show more...
5 months ago
25 minutes

De unge forskere
Bro over politisk kløft: Empati kan styrke den demokratiske samtale
Lea Pradella forsker i, hvordan empati kan påvirke politiske samtaler mellem personer, der er politisk uenige. For når politik bliver personlig, og modstandere bliver til fjender, ændrer det måden, vi taler sammen på. Polarisering mærkes ikke kun i meningsmålinger, men også i kommentarsporerne. Lea fortæller om, hvordan fjendtlighed former vores demokratiske samtalekultur – og hvilken rolle empati kan spille, hvis vi vil finde veje ud af splittelsen. 

Gæst: Lea Pradella 
Vært og mix: Julie Meldgaard Harboe  
Podcasten er produceret af Videnslyd for Aarhus Universitets forskningsfond.
Show more...
5 months ago
24 minutes

De unge forskere
Specialafsnit: Emilias digitale rejse fra World Wide Web til Artificial Intelligence
I dette specialafsnit af De unge forskere kan du møde Emilia Mendes, der er ny professor i softwareteknologi på Aarhus Universitets Institut for Elektro- og Computerteknologi. Vært Andrew Davidson spørger blandt andet ind til Emilias både fysiske og digitale rejse over hele verden, for hun har nemlig arbejdet med sin forskning i alt fra England til New Zealand til Dubai og nu altså også i Aarhus. Det hele startede i sit hjemland i Brasilien med en fascination for det dengang helt nye World Wide Web, men i dag har Emilias interesse og forskningsområde selvfølgelig fulgt med tiden, så hun især har fokus på AI og hvordan fremtidens arbejdsplads og online kommunikation kan se ud.

Gæst: Emilia Mendes
Vært og mix: Andrew Davidson
Lyddesign: Andrew Davidson

Podcasten er produceret af Videnslyd for Aarhus Universitets forskningsfond.
Show more...
1 year ago
30 minutes

De unge forskere
Gør resourceknaphed dig til et dårligere menneske?
Christian Elbæk har forsket i om resourceknaphed, altså dårlig økonomi og manglen på penge, gør at folk er mere tilbøjelige til at snyde. Gennem flere tests, der blandt andet består af fastning, sukkerfri sodavand og kast med terninger, er han kommet frem til, at det ikke gør sig gældende. Christians undersøgelser kommer ud af at, at folk, der oplever resourceknaphed, tit ender i situationer, hvor deres økonomi forværres, f.eks. kviklån og gambling. Så derfor kan man være tilbøjelig til at tro, at de også kunne finde på at snyde for egen vindings skyld.

Vært Andrew Davidson møder Christian i studiet for at høre nærmere om, hvorfor de to ting ikke hænger sammen.

Gæst: Christian Elbæk
Vært og mix: Andrew Davidson
Lyddesign: Andrew Davidson

Podcasten er produceret af Videnslyd for Aarhus Universitets forskningsfond.
Show more...
1 year ago
25 minutes

De unge forskere
Hvad siger din indre stemme til dig?
Johanne Nedergaard har forsket i den indre stemme. Det vil sige, den der følger dig hele tiden, der gentager den samme lyrik fra en sang igen og igen, der hjælper med opremsningen af indkøbslisten, og mange andre ting. Men der er også nogen, der ikke har en indre stemme. Det fandt Johanne i hvert fald ud af, da hun interviewede kilder til sin forskning, og lige dét område, er der ikke så meget viden om.

Vært Andrew Davidson forsøger ikke at lade sig distrahere af sin egen indre stemme, når han interviewer Johanne over en onlineforbindelse.

Gæst: Johanne Nedergaard
Vært og mix: Andrew Davidson
Lyddesign: Andrew Davidson

Podcasten er produceret af Videnslyd for Aarhus Universitets forskningsfond.
Show more...
1 year ago
22 minutes

De unge forskere
Bittesmå to-dimensionelle materialer bliver de nye byggesten i elektronik
Paulina Majchrzak forsker i materiale, der er så småt, så det næsten ikke er til at forstå. Et af hendes forskningsområder drejer sig om to-dimensionelle materialer, hvor det er muligt at skrælle lag efter lag til man til sidst har et nyt materiale, der fylder næsten ingenting, og som blandt andet kan bruges til at udvikle meget effektive elektroniske apparater.

Paulina er en travl kvinde, hun rejser verden rundt for at arbejde med de mest højteknologiske maskiner, så selvom hun nu er på Stanford University, så møder vært Andrew Davidson hende på en onlineforbindelse fra Hamborg.

Gæst: Paulina Majchrzak
Vært og mix: Andrew Davidson
Lyddesign: Andrew Davidson

Podcasten er produceret af Videnslyd for Aarhus Universitets forskningsfond.
Show more...
1 year ago
23 minutes

De unge forskere
Et nyt værktøj til et gammelt organ
Peder Berg forsker i nyren. Man skulle tro, at når vi har gået rundt med organet lige siden det første menneske, at vi så ved rigeligt om det, men ifølge Peder er der masser nyt at lære, især når det kommer til forebygning eller lindring af nyresygdomme. Men ikke nok med det, så er Peder og kollegaer i gang med at udvikle en ny maskine, der kan foretage målinger, der både er meget mere præcise og mere effektive end muligheder førhen. 

Vært Andrew Davidson møder Peder i studiet for at lære mere om nyren og dens funktioner.

Gæst: Peder Berg
Vært og mix: Andrew Davidson
Lyddesign: Andrew Davidson

Podcasten er produceret af Videnslyd for Aarhus Universitets forskningsfond.
Show more...
1 year ago
25 minutes

De unge forskere
Universiteter og den grønne omstilling: Ændringer, læring og samarbejde
Thomas Stridsland fortæller om sin forskning i, hvordan universiteter kan og skal forberede sig på den grønne omstilling. Med Aarhus Universitet som case har han set nærmere på, hvilke blinde vinkler som universiteterne kan have i forhold til f.eks. Co2-udledning og eksterne partnere; noget som Thomas kalder at spille Grønneper videre.

Men universiteterne skal også deltage i den grønne omstilling i forhold til at være vidensinstitutioner og samarbejdspartnere. Kort sagt, så er der meget at tage fat på. Vært Andrew Davidson møder Thomas i studiet for at forstå hvad der er op og ned.

Gæst: Thomas Daae Stridsland
Vært og mix: Andrew Davidson
Lyddesign: Andrew Davidson

Podcasten er produceret af Videnslyd for Aarhus Universitets forskningsfond.
Show more...
1 year ago
24 minutes

De unge forskere
Isalgers metabolom og mørkning på Grønlands indlandsis
Laura Halbach fortæller om sin forskning i algers pigmentering på den grønlandske indlandsis. Vært

Andrew Davidson møder Laura Halbach til en snak om undersøgelse af algernes liv og udvikling på den grønlandske indlandsis, og hvad vi kan lære af deres levevis på et så goldt område. Desuden snakker de også om at lave feltstudier i omgivelser, der er svært tilgængelige.

Gæst: Laura Halbach
Vært og mix: Andrew Davidson
Lyddesign: Andrew Davidson

Podcasten er produceret af Videnslyd for Aarhus Universitets forskningsfond.
Show more...
2 years ago
22 minutes

De unge forskere
Optimering og dataanalyse problemer i affaldshåndtering
Maximiliano Cubillos fortæller om sin forskning i manglen på ordentlig analyse af affaldshåndtering. Igennem samarbejder med kommuner har han analyseret data, der kan bruges til at optimere ruter og håndtering. Vært Andrew Davidson møder Maximiliano Cubillos online til en snak om, hvordan man begynder at interessere sig for skrald og data kun kan bruges til så meget, mens ordentlig kommunikation om affaldshåndtering kan hjælpe med vores problemer med for meget skrald.

Gæst: Maximiliano Cubillos
Vært og mix: Andrew Davidson
Lyddesign: Andrew Davidson

Podcasten er produceret af Videnslyd for Aarhus Universitets forskningsfond.
Show more...
2 years ago
21 minutes

De unge forskere
Funktionel og mekanistisk undersøgelse af interferon signalering i det medfødte immunforsvar
Louise Marie Dalskov Kjerulff fortælller om sin forskning i, hvordan vores krop kan genkende en virusinfektion, og hvordan det efterfølgende kan blive til et effektivt og målrettet immunforsvar.

Vært Andrew Davidson møder Louise Marie Dalskov Kjerulff til en snak om, hvordan Louise først blev opmærksom på, hvordan cellelinjer kan give et misvisende billede af det antivirale forsvar, og hvordan hun efterfølgende udviklede en klinisk protokol som følge deraf.

Gæst: Louise Marie Dalskov Kjerulff
Vært og mix: Andrew Davidson
Lyddesign: Andrew Davidson

Podcasten er produceret af Videnslyd for Aarhus Universitets forskningsfond.
Show more...
2 years ago
27 minutes

De unge forskere
Digitale hjælpemidler i matematik – håb eller hype?
Cecilie Carlsen Bach fortæller om sin forskning i elevers matematiske kommunikation i forbindelse med brugen af digitale hjælpemidler, herunder værktøjet GeoGebra, som hun har haft fokus på i sin afhandling, Mathematical communication competency in settings involving a dynamic
geometry environment - hope or hype?

Vært Maja Jensen møder Cecilie Carlsen Bach til en snak om hvorvidt de digitale værktøjer hjælper de unges læring eller om de i værste fald kan hæmme den.

Gæst: Cecilie Carlsen Bach
Vært og mix: Maja Jensen
Lyddesign: Andrew Davidson

Podcasten er produceret af Videnslyd for Aarhus Universitets forskningsfond.
Show more...
2 years ago
29 minutes

De unge forskere
Specialafsnit: Når commons opstår – og kollapser.
Mette Løvschal fortæller om sin forskning i fohistoriske og nutidige commons - på dansk kunne man kalde det for fælleder. I dette specialafsnit af podcastserien møder vært Maja Jensen Mette Løvschal, der er arkæolog og professor ved Institut for Kultur og Samfund - Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier, og er modtager af Victor Albeck-prisen 2023. De taler om, hvordan disse commons er opstået og vedligeholdt gennem flere tusinde år, og hvorfor ser vi nu et kollaps af dem?

Gæst: Mette Løvschal
Vært og mix: Maja Jensen
Lyddesign: Andrew Davidson

Podcasten er produceret af Videnslyd for Aarhus Universitets forskningsfond.
Show more...
2 years ago
23 minutes

De unge forskere
Turner syndrom - fra epidemiologi til genetik
Mette Viuff fortæller om sin forskning i Turner syndrom, hvor hun blandt andet har undersøgt, hvad det at mangle et x-kromosom gør i forhold til hvilke sygdomme, kvinderne er i risiko for at få.

Vært Maja Jensen møder Mette Viuff til en snak om blandt andet, hvad en kønskromosomsygdom - som f.eks. Turner syndrom - egentlig er, og hvad det betyder for kvinder, når de mangler et x-kromosom.

Gæst: Mette Viuff
Vært og mix: Maja Jensen
Lyddesign: Andrew Davidson

Podcasten er produceret af Videnslyd for Aarhus Universitets forskningsfond.
Show more...
2 years ago
22 minutes

De unge forskere
Arters respons på miljøændringer
Signe Normand fortæller om sin forskning i arters respons på miljøændringer i tid og rum. I dette specialafsnit af podcastserien møder vært Maja Jensen Signe Nordmand, der er professor på Institut for Biologi på Aarhus Universitet og er modtager af Victor Albeck-prisen 2022. De taler om, hvorfor skala-afhængighed i tid og rum er en udfordring for biologien, og hvordan data fra satellitter og droner samt flere 100 år gamle buske er med til at løse udfordringen.

Gæst: Signe Normand
Vært og mix: Maja Jensen
Lyddesign: Andrew Davidson

Podcasten er produceret af Videnslyd for Aarhus Universitets forskningsfond.
Show more...
3 years ago
23 minutes

De unge forskere
How to Solve the Challenges with IoT Data Communication
Niloofar Yasdani fortæller om udbredelsen af Internet of Things (IoT) og det stigende behov for at forbedre datakommunikationen. I sin ph.d.-afhandling “Massive-scale IoT dynamic data updating and compression for a scalable IoT infrastructure” har Niloofar udviklet koncepter og teknikker, der kan effektivisere dataindsamling med IoT. Vært Maja Jensen møder Niloofar Yasdani til en snak om data, komprimering og energiforbrug.

Gæst: Niloofar Yasdani
Vært og mix: Maja Jensen
Lyddesign: Andrew Davidson

Podcasten er produceret af Videnslyd for Aarhus Universitets forskningsfond.
Show more...
3 years ago
20 minutes