
I dette sidste afsnit skal vi følge de dramatiske dage i sommeren 1940, da Letland blev besat af Sovjetunionen, og de sidste danskere måtte forlade landet. Vi skal høre om de kaotiske uger, hvor virksomheder blev beslaglagt, hvor familier kæmpede for at få deres ejendele med sig – og hvor et nybygget dansk passagerskib, M/S Nordbornholm, blev sendt til Riga for at hente dem hjem.
Det er fortællingen om frygt, tab og afsked – men også om sammenhold og om den sidste rejse ud af Letland.