Business i Balance er podcasten, jeg selv manglede, da jeg efter sygdom og stress stod og drømte om at finde en vej tilbage til en karriere og et arbejdsliv, der både gav mening og som jeg stadig kunne bære.
Podcasten henvender sig til kreative iværksættere og ejerledere og byder på både praktiske værktøjer og kærlige perspektiver på autentisk lederskab, kommunikation og forretningsudvikling.
Her taler vi ærligt om det, der sker bag kulisserne i et moderne arbejdsliv:
Trivsel. Ledelse. Formidling. Kreativitet. Livsstil. Strategi. Mod. Arbejdsglæde. Og ikke mindst: balance.
Jeg hedder
Lisbeth Grayston, og jeg er tidligere lærer og PA (Personlig Assistent) for direktører og ejerledere. I dag arbejder jeg som strategisk kommunikationskonsulent og sparringspartner for kreative iværksættere og ledere, der ønsker at skabe bæredygtig vækst – uden at miste sig selv på vejen. I podcasten får du refleksioner, værktøjer og konkrete ideer til, hvordan du kan designe din virksomhed og din karriere, så de passer til det liv, du drømmer om.
Velkommen til Business i Balance!