Social bæredygtighed er at drage omsorg for alt levende liv. Puha, det lyder omfattende, og det er det faktisk også. Derfor har vi fået besøg af lektor Katia Dupret, der desuden er leder af Center for Social Bæredygtighed på Roskilde Universitet.
Vi får os en snak om, hvad begrebet "social bæredygtighed" dækker over, og hvad det betyder i praksis. Er vi villige til at ændre vores organisationers mål og strategi, så de inkluderer den sociale dimension? Kan vi skabe virksomheder, der i højere grad tager hensyn til de mennesker, der arbejder der? Og tør vi samle fremmede mennesker op i toget?
Vil du selv blive klogere på emnet, anbefaler Katia disse to bøger i afsnittet:
- "Social bæredygtighed", som hun selv har været med til at skabe: https://www.frydenlund.dk/livsstil/social-baeredygtighed-13347
- "Social Sustainability in Unsustainable Society" af Jo Krøjer og Luise Li Langergaard: https://link.springer.com/book/10.1007/978-3-031-51366-4
Vi kommer vidt omkring i dette afsnit, der også er sæsonpræmieren på den femte sæson af Bæredygtighed i virkeligheden. Det har været en lang optakt til den nye sæson, men nu er vi i gang, og vi glæder os til at sende endnu flere afsnit i din retning.
Bæredygtige hilsener fra Maja, Jesper og Karsten.