Der henvises oftere og oftere til mellemkrigstiden for at forklare nutiden: kriser og katastrofer, krig og fjendskab synes overalt, og det kan føles som om, vi har oplevet det hele før og ved, hvordan det ender. Men hvordan var stemningen af katastrofe egentlig i mellemkrigstiden? Hvordan blev fremtiden beskrevet og frygtet? I denne artikel vender professor i idéhistorie Mikkel Thorup tilbage til mellemkrigstidens fremtidsforventninger. Ikke fordi det samme vil ske i dag – historien gentager ...
All content for Baggrund is the property of Baggrund and is served directly from their servers
with no modification, redirects, or rehosting. The podcast is not affiliated with or endorsed by Podjoint in any way.
Der henvises oftere og oftere til mellemkrigstiden for at forklare nutiden: kriser og katastrofer, krig og fjendskab synes overalt, og det kan føles som om, vi har oplevet det hele før og ved, hvordan det ender. Men hvordan var stemningen af katastrofe egentlig i mellemkrigstiden? Hvordan blev fremtiden beskrevet og frygtet? I denne artikel vender professor i idéhistorie Mikkel Thorup tilbage til mellemkrigstidens fremtidsforventninger. Ikke fordi det samme vil ske i dag – historien gentager ...
Der henvises oftere og oftere til mellemkrigstiden for at forklare nutiden: kriser og katastrofer, krig og fjendskab synes overalt, og det kan føles som om, vi har oplevet det hele før og ved, hvordan det ender. Men hvordan var stemningen af katastrofe egentlig i mellemkrigstiden? Hvordan blev fremtiden beskrevet og frygtet? I denne artikel vender professor i idéhistorie Mikkel Thorup tilbage til mellemkrigstidens fremtidsforventninger. Ikke fordi det samme vil ske i dag – historien gentager ...
Idéhistoriker Mikkel Thorup har læst Donald Trump med renæssancefilosoffen og den politiske tænker Niccolò Machiavelli til Baggrunds bog “UHØRT! — idéhistorien læser Donald Trump”. Du kan høre Mikkel Thorups kapitel og et interview med ham i det første afsnit af UHØRT-podcasten.Niccolò Machiavelli (1469–1527) er en af den italienske renæssances store politiske tænkere. Han var humanistisk uddannet og ansat af bystaten Firenze som diplomat, hærleder og rådgiver under forskellige regimer. Hans ...
Idéhistoriker Frank Beck Lassen har læst Donald Trump med den politiske tænker Hannah Arendt til Baggrunds bog “UHØRT! — idéhistorien læser Donald Trump”. Du kan høre Frank Beck Lassens kapitel og et interview med ham i det fjerde afsnit af UHØRT-podcasten. Filosoffen Hannah Arendt (1906–1975) måtte som tysk jøde flygte fra Tyskland i 1933. Oplevelsen ændrede hendes liv for altid og satte samtidig hendes tænkning på en særlig kurs. Lige fra gennembruddet i 1951 med Totalitarismens oprindelse,...
Idéhistoriker Stine Slot Grumsen har læst Donald Trump med den tyske sociolog Ulrich Beck til Baggrunds bog “UHØRT! — idéhistorien læser Donald Trump”. Du kan høre Stine Slot Grumsens kapitel og et interview med hende i det femte afsnit af UHØRT-podcasten.Den tyske sociolog og samfundsteoretiker Ulrich Beck (1944–2015) var professor ved universitetet i München og skriver sig ind i sociologiens historie med begrebet ’risikosamfund’. Selvom Beck havde sin base i Tyskland blandede han sig gerne ...
Idéhistoriker Esben Bøgh Sørensen har læst Donald Trump med den politiske tænker Karl Marx til Baggrunds bog “UHØRT! — idéhistorien læser Donald Trump”. Du kan høre Esben Bøgh Sørensens kapitel og et interview med ham i det tredje afsnit af UHØRT-podcasten.Karl Marx (1818–1881) var en tysk socialistisk filosof og samfundsteoretiker, der måske bedst er kendt for værker som Kapitalen og Det Kommunistiske Partis Manifest. I løbet af sit forfatterskab udviklede Marx et begrebsapparat til at forst...
Idéhistorikeren Mathias Hein Jessen har læst Donald Trump med den politiske tænker Thomas Hobbes til Baggrunds bog “UHØRT! — idéhistorien læser Donald Trump”. Du kan høre Mathias Hein Jessens kapitel og et interview med ham i andet afsnit af UHØRT-podcasten.Thomas Hobbes (1588–1679) er en af de mest berømte tænkere i den vestlige politiske idéhistorie. I Leviathan fra 1651 fremlagde Hobbes en stærk absolutistisk doktrin, hvor alt i staten skulle være underlagt suverænens magt, for at staten i...
Charles Dickens’ lurvede og drikfældige karakter Sarah Gamp blev i det viktorianske England brugt som argumentation for en reform af sygeplejen. Linnea Amalie Høyer beskriver i dette kapitel fra Kønnets idéhistorie, hvordan den ufaglærte og utiltalende Gamp ikke kun blev brugt som modbilledet på det nye ideal for sygeplejersken, men også blev symbol på en negativ kvindelighed. Udgivelsen Kønnets idéhistorie afdækker vores stadigt foranderlige idéer om køn. Den handler om de roller, forve...
Teknologi burde være neutralt. Men et kønsperpektiv på teknologi kan afsløre nogle af de samfundsmæssige konsekvenser, der opstår ved brug af teknologi. I dette kapitel fra Kønnets idéhistorie undersøger Jakob Bek-Thomsen, hvordan en sådan tilgang kan medvirke til at forklare, hvordan teknologi historisk set har medført en styrket opdeling af, hvad vi socialt og kulturelt har opfattet som mænds og kvinders arbejde.Bogen Kønnets idéhistorie afdækker vores stadigt foranderlige idéer om køn...
Der henvises oftere og oftere til mellemkrigstiden for at forklare nutiden: kriser og katastrofer, krig og fjendskab synes overalt, og det kan føles som om, vi har oplevet det hele før og ved, hvordan det ender. Men hvordan var stemningen af katastrofe egentlig i mellemkrigstiden? Hvordan blev fremtiden beskrevet og frygtet? I denne artikel vender professor i idéhistorie Mikkel Thorup tilbage til mellemkrigstidens fremtidsforventninger. Ikke fordi det samme vil ske i dag – historien gentager ...
