
ugens afsnit af BON har vi inviteret folketingsmedlem og skatte-, klima og energiordfører for Liberal Alliance, Steffen Frølund, i studiet for at tale om partiets nye atomkraftudspil.
Mellem linjerne i det ellers liberale partis udspil gemmer der sig desværre planøkonomiske elementer, der måske ligefrem forstærker en forfejlet dansk energipolitik. Men ser Liberal Alliance det også sådan og, hvad får egentlig et liberalt partitil at foreslå planøkonomisk energipolitik?
Det og meget andet vil ekspertpanelet, der i dag består af Jes Brinchmann (direktør for CEPOS), Line Andersen, (økonom i CEPOS), Karsten Bo Larsen (forskningschef i CEPOS) og Otto Brøns-Petersen (analysechef i CEPOS), komme nærmere.
Danmark har i den seneste uge også fået international ros for vores skattesystem – men måske er vi ved at ødelægge netop det mest rosbare i et kompliceret skattesystem. Vores skandinaviske venner, Norge og Sverige, har begge bedre skattesystemer end det danske. Hvordan kan det være?
Vi runder også kort kommunalvalgsemnerne, når ekspertpanelet skal tale om ”kommunal peanut-allergi – bagatel- og uvidenhedsbevidsthed” op til KV25.
Hør med for at finde ud af, hvad det betyder.
Lytterne skal heller ikke snydes for ugens skævert og lyspunkt, hvor blandt andet Argentinas præsident, Javier Milei, er blandt de nominerede.
Ugens emner:
00:00 Kræver atomkraft planøkonomi? Steffen Frølund (LA) er gæst
35:00 Danmark roses endnu engang for vores skattesystem
49:36 Kommunal peanut-allergi – bagatel- og uvidenhedsbevidsthed op til KV25
54:46 Ugens skævert
58:08 Ugens lyspunkt
Links:
https://taxfoundation.org/research/all/global/2025-international-tax-competitiveness-index/