I denne episode taler vi med Professor i Sundt Arbejdsliv Lars L. Andersen, der er en af hovedkræfterne bag det store forskningsprojekt
Seniorarbejdsliv, som undersøger, hvad der skal til for at ledige seniorer vender tilbage i job.
Der tales ofte om aldersdiskrimination som den primære forklaring, når det ikke lykkes at komme tilbage i arbejde efter man er fyldt 50 år. Men hvad viser forskningen egentlig?
I denne episode dykker vi ned i seks temaer, som forskningen har identificeret som vigtige for at komme tilbage i arbejde.
Det handler blandt andet om vores mentale indstilling – troen på, at vi kan. Om fleksibilitet i jobsøgningen – at vi tør skifte spor eller skrue ned for ansvar. Og om styrken i vores personlige netværk – de mennesker vi har tillid til og som gerne vil hjælpe os.
Vi taler også om, hvad ledige egentlig savner mest ved ikke at være i arbejde.
Det handler ikke kun om løn, men om kollegaer, hverdagsstruktur, mening og faglig udvikling.
Episoden rummer vigtig viden og konkrete råd – både til seniorerne selv og til alle, der arbejder med rekruttering, ledelse og arbejdsmarkedspolitik.
Hvis du vil vide mere om dagens emne: Professor i Sundt Arbejdsliv ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
https://www.linkedin.com/in/larslandersen/Rapporten "Motivation, fleksibilitet og netværk styrker ledige seniorers jobmuligheder"
https://nfa.dk/nyt/nyheder/2025/juni/motivation-fleksibilitet-og-netvaerk-styrker-ledige-seniorers-jobmulighederHvis du vil i kontakt med os:
Du er altid velkommen til at kontakte os med ideer til emner til kommende episoder af Alderbedst eller hvis du vil drøfte alder og arbejdsmarked med os.
https://www.linkedin.com/in/betina-liliendal-liliendal-hcm/https://www.linkedin.com/in/lispetersson/