I denne episode møder vi astrobiolog Nanna Bach-Møller fra Københavns Universitet, som fortæller om sin vej ind i astrobiologien og fascinationen af at lede efter liv uden for vores egen planet, Jorden. Vi dykker ned i, hvad astrobiologi egentlig er – et tværfagligt felt, hvor mikrobiologi, kemi og astrofysik smelter sammen for at udforske mulighederne for liv i universet. Nanna forklarer, hvordan forskere undersøger exoplaneters atmosfærer, hvilken rolle vand og andre biosignaturer spiller, og hvilke metoder der bruges i jagten på liv.
Ud over sin egen forskning deler Nanna også sine erfaringer med kreative formidlingsprojekter, fra improv comedy til kunst, og reflekterer over hendes oplevelser i forskningsmiljøet. Samtalen understreger især, hvordan inklusion, tværfaglighed og samarbejde kan være med til at åbne dørene til en dybere forståelse af liv i kosmos – og ikke mindst, hvor menneskeligt det er at have brug for at række ud en gang i mellem.