Jeg havde altid forestillet mig, at min barndom skulle forblive en hemmelighed. Og min ungdom. Men det er begyndt at gnave så meget i mig, og jeg skriver så meget rundt om det, og uden om det og samtidig så tæt på det, at jeg føler, at jeg på en måde lyver ved ikke at skrive direkte ind i det. Og jeg har ikke lyst til at være en, der lyver. Derfor har jeg besluttet at skrive om det. På min måde. På mine fragmenter. På min sandhed. For tiden rinder ud...
